Altingets læsere bør skamme sig over at flyve på ferie

I kender koblingen mellem flyveture og et varmere klima.

I er bekendt med konsekvenserne af det varmere klima for hele befolkningen og vores samfund.

I bærer et moralsk ansvar for at handle hensigtsmæssigt efter den klimatiske nødsituation, vi står i. Men I har også det ansvar, når I er en del af den gruppe, der flest gange årligt træder ind i Københavns eller Billund Lufthavn for ubekymret at sætte jer ind i et fly. Det spiller en rolle.

I år sagde prognoserne, at rekordmange danskere ville flyve på ferie. Samtidig blev det rekordvarmt, for 22. juli blev den varmeste dag målt på jorden nogensinde.

Men når I, Danmarks ressourcestærke, i hobetal tilsyneladende ikke lader den skræmmende økologiske udvikling påvirke jeres rejsevaner, sender det et signal om, at der er ingen fare på færde.

I udvisker slet og ret koblingen mellem flyveturene og en forværret klimakrise fra den almene forståelse. Det blotter en logisk fejlslutning. For en velkendt strategi i klimadebatten er at individualisere ansvaret for klimakrisen.

Der er en kortslutning mellem jeres viden om klimakrisen, og hvordan I som individer handler på den.

Caroline Bessermann
Aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Det består i en formaning om, at hvis blot forbrugerne handler anderledes, så løser vi klimakrisen. Denne sommer har vist, at I ikke selv formår at tage de valg.

For når en flyrejse til Barcelona udleder det samme som at drikke 451 liter komælk – for mange langt over ens årlige forbrug – er flyrejsen ret indiskutabelt noget af det mest logiske at skære fra, hvis man som individ ønsker at bidrage til at bekæmpe klimakrisen.

I har alle forudsætninger, viden og pengene for at tage det valg – og alligevel gør I det ikke. Det viser, at der er en kortslutning mellem jeres viden om klimakrisen, og hvordan I som individer handler på den.

Den kognitive dissonans er ikke et nyt fænomen, men er beskrevet i detaljer af klimapsykologer som Solveig Roepstorff.

Denne menneskelige defekt understreger behovet for strukturel omstilling, som netop mange af jer direkte og indirekte har magt til at skabe og beslutte.

Den nuværende flyafgift er eksempelvis pinlig lav og fordrer på ingen måde til de adfærdsændringer, som skal gøre, at folk som jer stopper med at tage på ferie på fremtidige generationers regning.

Jeg synes, at de af jer, der har indflydelse på politiske beslutninger, skal kigge jer selv i spejlet og spørge jer selv, om det ikke ville være på sin plads med en afgift, der rent faktisk afspejlede flyvningens reelle skade. En afgift, der kunne få jer til at holde op med at flyve til palmestrande for fem dages solbadning.

Ligeledes burde I så overveje, om ikke det var på tide med investeringer i de lavmissions toge, der skal binde os sammen med de lande, som vi nyder at holde ferie i.

Så kunne I endda have taget til OL uden at skulle tage valget mellem en forværring af klimakrisen eller en rejse på 18 timer og seks togskift.

Skal Danmark være med til at løse krisen, skal klimapolitikken ikke bare rettes nedad, den skal rettes opad.

Caroline Bessermann
Aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Jeg synes, jeres egne feriebeslutninger viser, hvorfor en strukturel tilgang til klimakrisen er uomgængelig.

Når ressourcestærke mennesker som jer kan fortsætte jeres flyvemani og kulturelt og økonomisk problemfrit kan gøre den til normalen, så har klimapolitikken entydigt spillet fallit.

Det viser, at hvis Danmark skal være med til at løse krisen, skal klimapolitikken ikke bare rettes nedad, den skal rettes opad. Det kunne starte med, at I løftede blikket fra den enlige mor, der laver spaghetti bolognese, til jeres egne flyveture til troperne.

For når man kigger på strukturer, ansvar og ressourcer, så har I helt ret i, at hun ikke skal udskammes. Det skal I.