Scavenius' prisværdige ambitioner risikerer at ende i et kaos, der er Glistrup værdigt

Partistifteren har fået sig et demokratisk chok ved at træde ind i folkestyrets fornemme haller på Christiansborg.

Folketingets manglende indflydelse har ramt hende hårdt. Det er nok også særligt grelt under en flertalsregering, og det er jo trods alt den eneste situation, Scavenius har oplevet i sine små to år som folkevalgt.

Lige så nemt det er at stifte partier, lige så svært kan det være at skaffe underskrifter. 

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Men nuvel, når man som jeg har siddet næsten to årtier i Folketinget og to et halvt år i regering, har jeg også på egen krop oplevet, hvor stor forskellen i indflydelse kan være. Der er alligevel meget, der ikke stemmes om.

På tirsdagens udmeldinger kan man forstå, at Grønne Demokrater vil være imod partidisciplin, ikke vil deltage i lukkede forhandlinger i ministerierne og kun vil stemme for love, der har haft en grundig behandling alle de tre gange, de ifølge Grundloven skal gennem folketingssalen. Det sidste er prisværdigt, selv om det næppe er nødvendigt.

Min erfaring siger mig, at det vigtigste er, at man overholder tidsfristerne for lovbehandlingen, så der er mulighed for at sætte sig ind i tingene og komme igennem med ændringer.

Det er næppe i selve salen, det bedst sker, men nærmere i ministerier, udvalg, korridorer og via mobiltelefoner.

Det afslører jo også svagheden i ønsket om, at forhandlinger skal ske i fuld offentlighed. Hvordan skal partierne så turde vise deres kort til hinanden? Der er nødt til at være mulighed for at kunne afprøve idéer – også på et uforpligtende niveau.

Personligt har jeg kæmpet en hård kamp for mere åbenhed. Især i ministerierne, hvor den nuværende offentlighedslov er den tunge dyne over offentlighedens indsigt i grundlaget for de politiske beslutninger.

Jeg brugte næsten ti år på at bekæmpe den lov, da jeg sad i Folketinget. Desværre forgæves. Jeg var oppe imod for stærke kræfter; Venstre, socialdemokraterne og Lars Løkke Rasmussen (M).

Men det er vigtigt at skelne mellem reel indsigt og åbenhed og spil for galleriet. Det vil det blive i en Scaveniusk version, hvor man smider alle forhandlingerne ned i folketingssalen.

Dagens tredje ønske om fraværende partidisciplin er jo prøvet før. Det er en Glistrupsk specialitet fra Fremskridtspartiets tid.

Det førte til almindeligt kaos og gjorde det svært for de mere realpolitiske kræfter i partiet. For hvordan skal de andre partier på Christiansborg kunne lave aftaler med sådan et parti? Kan man regne med ordførerens ord? Og hvad med vælgerne? Hvad stemmer man på? Og hvad får man? Det risikerer nemt at blæse lidt i vinden.

Bliver det så til noget med Theresa Scavenius nye parti? Man skal aldrig sige aldrig.

Hun har det meste af året udsendt et nyhedsbrev hver eneste fredag. Jeg tilmeldte mig tidligt, så jeg har læst mange af dem.

Sagligt og ordentligt har hun argumenteret for sine synspunkter om klima og folkestyre.

Hvem tør satse på Theresa Scavenius?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Hun har samlet lidt over 3.000 abonnenter, og det er åbenbart rigeligt til, at hun tør tro på en stor og hurtig første bølge af underskrifter.

Man må så håbe for hende, at hun har medregnet, at der nok er en del som mig selv, der først og fremmest har tilmeldt sig af mere generel interesse.

Men lige så nemt det er at stifte partier, lige så svært kan det være at skaffe underskrifter. Jeg ved det. For jeg er en af de få, der som Scavenius har prøvet det flere gange.

I dagens ekstraordinære nyhedsbrev fra Scavenius udtrykker hun håb om at være halvvejs med underskriftsindsamlingen allerede i løbet af en uge. Det vil være meget imponerende, hvis det lykkes. Har hun regnet rigtigt, får hun virkeligt momentum. Har hun regnet forkert, risikerer det at tage luften ud af projektet.

Ét er at samle de 20.000 underskrifter. Noget andet er, om hun kan få folk med sig. Her er udfordringen, at hun mildt sagt har ry for at være besværlig at arbejde sammen med. At det er hende eller intet.

Hun tabte næstformandsvalget hos Radikale og forlod partiet. Hun tabte formandsvalget i Alternativet og forlod partiet. Hun dannede det grønne parti Momentum uden den store succes og fusionerede det ind i Alternativet kort før det seneste folketingsvalg.

Det gav hende valg, men hun forlod atter Alternativet, da hun ragede uklar med den øvrige folketingsgruppe. Nu satser hun på Grønne Demokrater, men hvem tør satse på Theresa Scavenius?