Ekspert i kristen etik: Er man kristen, skal man også handle som kristen

Når der står et nødstedt menneske ved ens dør, kan man ikke bare afvise vedkommende og samtidigt være kristen. Man kan som kristen heller ikke misbruge jordens ressourcer, for så arbejder man direkte imod kristendommen. Lektor i etik og religionsfilosofi, dr. theol. Ulrik Nissen, slår et slag for kristen etik i sin bog Kærlighedens Ansvar, og taler dermed direkte ind i den aktuelle diskussion om kristne værdier.

Står der en nødstedt ved ens dør, så er man som kristen forpligtet til at hjælpe. I dag kan man dårligt forsvare det snævre næstekærlighedsbegreb, fordi vi i en global verden hele tiden kan påvirke folk, der er meget langt væk fra os, pointerer dr.theol Ulrik Nissen, forfatter til "Kærlighedens Ansvar".
Står der en nødstedt ved ens dør, så er man som kristen forpligtet til at hjælpe. I dag kan man dårligt forsvare det snævre næstekærlighedsbegreb, fordi vi i en global verden hele tiden kan påvirke folk, der er meget langt væk fra os, pointerer dr.theol Ulrik Nissen, forfatter til "Kærlighedens Ansvar".Foto: /ritzau/Emilio Morenatti
Paula Larrain

Jesus siger det sådan set meget præcist i sin berømte bjergprædiken. Ifølge Matthæus evangeliet får tilhørerne den klare opgave, at de skal være lys i verden. Isoleret set, kan det kun opfattes som en fordring om at gøre gode gerninger og leve som eksempler på det gode.

Det lyder egentlig meget logisk, selv i en moderne verden, men de lærde strides. Kan det virkeligt være så enkelt og ligefrem nødvendigt? Betyder det, at kristne har et særligt ansvar for at gøre godt i verden?

Ja, siger Ulrik Nissen, dr.theol og lektor i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet og aktuel med bogen Kærlighedens ansvar udgivet på forlaget Eksistensen. Her undersøger han grundlaget for kristen etik og han gør samtidig op med den såkaldte ”aarhusianske afvisning” af kristen etik som begreb. Det er en afvisning, som teologerne K.E. Løgstrup og Johannes Sløk især stod for i 1950erne.
 
Ulrik Nissen mener ikke, at man kan adskille den kristne tro fra det kristne liv, hvor man også handler med baggrund i sin tro. Men det er i sig selv ikke enkelt i en verden, hvor selv de bedste hensigter kommer til kort, og vi ikke engang er enige om, hvad godt er.
 
”Kristen etik er ikke et entydigt begreb. For mig er det vigtigt, at kristen etik bestemmes af forholdet til Kristus. Det er, hvad der gør den forskellig fra andre religioners etik og den sekulære etik. Kristus er afgørende og man kan sige, at etikken er et gensvar på Jesu Kristi liv, død og opstandelse. Det vil sige at man forholder sig både til det jordnære, mennesket Jesus, der gik på jorden iblandt os og det, at han dør på korset, altså den mere radikale del af kristendommen, som også munder ud i opstandelsen og kirkens fællesskab."
 

Kristen etik kan være noget i Danmark og noget helt andet i Afrika eller Sydamerika

Ulrik Nissen
Dr.theol., lektor Aarhus Universitet

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Etik og Tro

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024