I et årti har Vestager lagt arm med tech-giganter. Hvad kom der egentlig ud af det?

Men selvom den danske kommissær forsøgte at tøjle de store med EU’s lovgivningsapparet, erkendte hun også med årene, at de eksisterende regler fungerede for langsommelige, fortæller analytiker i Tænketanken Europa Rasmus Foss.

De havde svært ved at håndtere de nye datadrevne virksomheders vækstrater og forretningsmodeller.  

Det medførte et skifte i Vestagers fokus i hendes anden kommisærperiode, hvor det blev centralt at få gennemført lovpakkerne Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA). Lovpakkerne sætter mere konkrete rammer for, hvad en stor digital platform må gøre, og giver Kommissionen mulighed for at handle på forkant modsat konkurrencesagerne. 

"Det er hendes fortjeneste," siger lektor Christian Bergqvist.  

Den danske EU-kommissær fik også gennemført verdens første regulering af kunstig intelligens, den såkaldte AI-Act, med modstand fra både Tyskland, Frankrig og Italien. De mente, at reguleringen var for vidtgående. 

De store må ikke dominere 

Spørger man Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i den europæiske brancheorganisation DigitalEurope, rejste Vestager i 2014 til Bruxelles med en agenda om, at Europa og de europæiske virksomheder "ikke skal" domineres af de store.   

"Den dagsorden har hun båret i sin kommissærtid," siger hun.  

Vestager har især forsøgt at sørge for en fair spillebane mellem de amerikanske tech-selskaber og de europæiske konkurrenter i håbet om, at amerikanerne ikke ville løbe med en total sejr. 

Det blev til et årti, hvor hun var en slags EU’s liberale vagthund, lyder det fra Rasmus Foss fra Tænketanken Europa. 

"Hun har været den stemme, der har insisteret på, at EU skal forfølge en liberal model med minimum af statsstøtte - også i forhold til konkurrencepolitikken," siger han. 

Det lykkedes hende at få allierede med sin lyttende, venlige og dialogsøgende "nordiske ledelsesstil", fortæller Cecilia Bonefeld-Dahl og fremhæver processen om Digital Services Act som et eksempel.

På dårlige dage gjorde hendes kantede facon og stålsathed hende dog også uvenner med unionens sværvægtere og USA.

Tyskland og Frankrig kom for eksempel på nakken af Vestager, da hun blokerede fusionen mellem de store jernbanefirmaer Alstom og Siemens. Det førte til, at den fransk-tyske alliance krævede EU-konkurrencereglerne ændret, så det blev muligt at lave europæiske virksomhedsgiganter.  

Glemte Europa i farten 

Men det politiske landskab har forandret sig i Vestagers to perioder, lyder det fra flere sider.  

Først covid-19 som medførte en europæisk genopretningsplan, der åbnede døre for mere statsstøtte. Senere Ruslands invasion af Ukraine, som medførte sanktioner mod Rusland og energikrise i hele Europa, der kaldte på en hurtig omstilling af energisektoren. 

USA og Kina er også blevet mere og mere markedsdominerende, mens EU's konkurrenceevne er dykket gennem de seneste årtier. 

EU er et topreguleret marked. Nu er det tid til at tænke på, hvad EU gerne vil.

Cecilia Bonefeldt-Dahl
Generaldirektør, DigitalEurope

Den konklusion kom tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, frem til i sin meget omtalte rapport, publiceret i september.  

Årsagen til det store gab er i høj grad for mange barrierer for at udvikle, kommercialisere og opskalere i Europa, lyder det. Der viser sig blandt andet ved, at det er de samme ledende europæiske virksomheder inden for forskning og innovation i dag som for 20 år siden, påpeger han. Af de såkaldte europæiske ‘unicorns’, der har været siden 2008, er tæt på 30 procent flyttet fra Europa til især USA.    

"Det er en af de centrale opgaver, den nye EU Kommission skal løse, fordi det ikke er lykkes forgængerne," lyder det fra analytiker i Tænketanken Europa, Rasmus Foss. 

Samme vurdering har Cecilia Bonefeldt-Dahl af Vestagers kommissærtid. 

"EU glemte i farten at tænke over, hvad vi selv skal gøre for at sikre, at vi har de gode virksomheder og de højt betalte jobs i Europa," siger hun og fortsætter: 

"EU er et topreguleret marked. Nu er det tid til at tænke på, hvad EU gerne vil." 

Der er heller ikke lagt op til, at det nye hold af EU-kommissærer skal følge en-til-en i Vestagers fodspor.   

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har annonceret, at hun vil have en "ny tilgang til konkurrencepolitikken".

En ny tilgang skal gøre det muligt at skabe større europæiske virksomheder, der kan konkurrere med amerikanerne og kineserne. Margrethe Vestager har modsat i Financial Times advaret om at "åbne en Pandoras æske, man ikke kan lukke igen."  

I den nye EU-Kommission har Ursula von der Leyen også valgt at adskille konkurrenceområdet fra det digitale, så det ikke længere er den samme kommissær, der varetager områderne.

Oveni har hun sendt et signal om, at man nu vil lette foden fra reguleringsspeederen, som har været trykket i bund de seneste fem år.

"EU har rykket sig mere væk fra de værdier, som Vestager har kæmpet for i et årti," siger Rasmus Foss.