Kirkeorganisationer og klimainstitut: 10 gode grunde til at tænke kirken ind i klimakampen

Der er ikke umiddelbart nogen direkte sammenhæng mellem kirkegængere og salmesang på den ene side og Greta Tunberg og klimakampagnens forkæmpere Fridays for Future på den anden. Men det burde der være.

For faktisk kan kirker og kirkelige organisationer være en overordentlig kraftfuld ressource at trække på i kampen for klimaet. Der mangler bare to ting: At kirkerne får øjnene op for klimakampen, og at klimakampen får øjnene op for kirkerne. 

Her er 10 grunde til, hvorfor kirker og kirkelige organisationer med fordel kan tænkes endnu mere ind i klimakampen:  

Platform for diversitet

Kirker og kirkelige organisationer fungerer som en platform, der bringer mennesker sammen på tværs af mange forskellige samfundsmæssige skel.

Det gælder herhjemme, hvor omkring 140.000 danskere går i kirke hver uge, og det gælder i allerhøjeste grad i en del af vores samarbejdslande i det globale Syd: Her er der mulighed for at skabe alternative indgange til de temaer, der beskrives i Biblen.

For kirker og kirkelige organisationer er det at passe på klimaet ikke en ny trend, vi skal forholde os til, men noget der er helt centralt for vores etos

Esben Lunde Larsen, Katja Gunnertoft Bojsen og Henrik Sonne Petersen
Hhv. direktør, Tro og Bæredygtighed, WRI, sekretariatschef, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og generalsekretær, Dansk Missionsråd

Refleksion over Bibelens beretninger om Skaberværket, som vi mennesker indgår i, og er sat til at tage vare på, kan således være med til at ændre holdninger og handlinger hos folk, der ellers er modvillige over for at kaste sig ind i kampen for et bedre klima.

Kirker former værdier

Kirker og kirkelige organisationer er med til at forme værdier og handlinger.

En af klimakampagnens primære udsagn er, at vi bør sætte forbruget og dermed produktionen ned, fordi vi grundlæggende ikke har behov for alt det, vi forbruger.

Det budskab er helt i overensstemmelse med kristendommens syn: meningen med livet er ikke bare at skrabe så mange materielle goder til sig som muligt, inden vi dør, men at leve i pagt med naturen og mennesker omkring os.

For kirker og kirkelige organisationer er det at passe på klimaet ikke en ny trend, vi skal forholde os til, men noget der er helt centralt for vores etos: At jordens ressourcer ikke bare er noget, vi skal bruge, men derimod noget vi skal tage vare på.

Mobiliserer mennesker

Kirker og kirkelige organisationer er i stand til at mobilisere mennesker.

Det er en integreret del af kristendommen, at tro er forbundet med handling. I England findes en ‘eco church’-bevægelse, og i Danmark har vi ‘Grøn Kirke,’ som arbejder for, at menigheder, kirker og kirkelige organisationer tager medansvar for de klima- og miljøudfordringer, verden står over for.

Begge er eksempler på, at vi i den kristne tradition opfordrer til, at ord og handling spiller sammen. Kirker og kirkelige organisationer kan både ude og hjemme samle mennesker om gode budskaber og gode.   

Veletableret, global infrastruktur

Kirker og kirkelige organisationer nyder en stor tillid i befolkningen og er til stede lokalt, nationalt og globalt, selv der, hvor andre ngo’er og statslige organisationer ikke er repræsenteret.

Kirker og kirkelige organisationer har allerede en veletableret infrastruktur, når det kommer til at nå bredt ud. Fra dansk eller europæisk side, kan det være svært at nå langt ud med sit budskab, men kirker og kirkelige organisationer har allerede langvarige partnerskaber i en række samarbejdslande ude og kan derfor nå græsrødderne.

Kirker og kirkelige organisationer kan influere politikere og beslutningstagere – også på en international og global scene

Esben Lunde Larsen, Katja Gunnertoft Bojsen og Henrik Sonne Petersen
Hhv. direktør, Tro og Bæredygtighed, WRI, sekretariatschef, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og generalsekretær, Dansk Missionsråd

Danner og uddanner

Kirker og kirkelige organisationer danner og uddanner folk.

Den grundtvigianske højskolebevægelse i Danmark er et eksempel på, hvordan et kristent værdisæt har været med til at danne og uddanne unge. Også i udviklingssamarbejdet har uddannelse været grundstenen for de kirkelige organisationers engagement i det globale Syd.

Ved at engagere kirken og kirkelige organisationer i klimadagsordenen kan man således være med til at sikre, at klimaindsatsen funderes i vidensdeling og læring.

Kirken ejer land

Kirker og kirkelige organisationer ejer land og investerer både herhjemme og ude – gøres dette med klima og skaberværkstanken for øje kan kirken bidrage til stærke forandringer.

På verdensplan er det land, som kirker og kirkelige organisationer ejer og administrerer, af et betragteligt omfang. Ved at samarbejde om, hvordan jorden både ude og hjemme bedst varetages i overensstemmelse med, hvad der er bedst for klimaet, kan vi sikre bedre optag af CO2 og mere biodiversitet.

Indflydelse på beslutningstagere

Kirker og kirkelige organisationer kan influere politikere og beslutningstagere – også på en international og global scene.

Dele af klimaudfordringerne kan løses af græsrødder, ngo’er og gode individuelle initiativer. Men der er behov for, at politikere og øvrige beslutningstagere involveres og er med til at sikre internationale, bindende aftaler for klimaets bedste.

Også her kan kirker og kirkelige organisationer spille en markant rolle, fordi de inddrages som væsentlige stemmer i debatten. På den globale scene kan det være gennem aktører som det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd.

Mobiliserer midler og hjælp

Kirker og kirkelige organisationer mobiliserer midler, indsamler penge og formidle midler til klimatilpasningsprojekter, der hjælper, hvor klimaforandringerne rammer hårdest.

Fordi kirker og kirkelige organisationer, som er involveret i udviklingssamarbejdet, typisk har mangeårige partnerskaber med kirker og kirkelige organisationer i det globale Syd, er ‘klimaforandringer’ ikke en abstrakt ting, men derimod tydelige konkrete forandringer i for eksempel vejret, mængden af regnvand og lignende.

Lokalt rodfæstede kirker og engagerede frivillige fortsætter og udvider typisk arbejdet, når et udviklingsprojekt er slut

Esben Lunde Larsen, Katja Gunnertoft Bojsen og Henrik Sonne Petersen
Hhv. direktør, Tro og Bæredygtighed, WRI, sekretariatschef, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og generalsekretær, Dansk Missionsråd

Kirker og kirkelige organisationer har i årevis set disse konsekvenser og har erfaring med at mobilisere hjælp til de områder, hvor klimaforandringerne rammer hårdest. 

Sammen med det bredere samfund

Kirker og kirkelige organisationer er i stand til at tilslutte sig initiativer og handle samme med det bredere samfund for det fælles bedste.

Klimaforandringer er grundlæggende uretfærdige. De rammer de fattigste hårdest. De rammer unge og børn hårdere end ældre generationer.  

Derfor er det afgørende, at kirker og kirkelige organisationer engagerer sig med virksomheder og regeringer i den vestlige verden, som dels har penge til at gøre noget ved klimaforandringer nationalt, men også øge engagementet omkring at afhjælpe de fattigste, der rammes af klimaforandringer globalt.

Bæredygtigt udviklingssamarbejde

Kirker og kirkelige organisationers udviklingssamarbejde er bæredygtigt.

Lokalt rodfæstede kirker og engagerede frivillige fortsætter og udvider typisk arbejdet, når et udviklingsprojekt er slut. Kirker og kirkelige organisationers indsatser bygger på langvarige og solide partnerskaber med fælles værdier og fælles mål. Derfor giver det god mening at iværksætte klimatilpasningsprojekter gennem kirkelige netværk.

Skal vi nå Parisaftalens mål, samt fremme FN’s 17 Verdensmål, skal kirker, kirkelige organisationer, samt trosbaserede organisationer bredt set engagere sig med deres egne aktiver, men også engageres af regeringer i højere grad end tilfældet er i dag.

Dette er en forudsætning, ikke mindst set i lyset af, at mere end 80 procent af verdens befolkning har tilknytning til en trosretning, hvorigennem mobilisering og aktiviteter til gavn for klimaet kan iværksættes.