Ny asyldebat: Skæbnetime for centre uden for EU kan komme under Danmarks formandskab

Ministeren håber, at den næste Kommission også vil komme med forslag om at huse migranter i lande uden for EU, sådan som Danmark længe har ønsket.

Det er bestemt ikke en udvikling, som de europæiske flygtningeorganisationer ser frem til. Tværtimod.

”Det her er reelt ikke nye ideer, og de løser ingen problemer i virkelighedens verden. Det ved Kommissionen også godt. Det er paradoksalt, at de lytter til et land som Danmark, der ikke engang er med i den fælles asylpolitik,” siger Catherine Woollard, direktør for European Council on Refugees and Exiles (ECRE).

Ikke desto mindre vil Danmark trods forbeholdet godt kunne lede forhandlinger om nye migrationsforslag næste år. Og meget tyder på, at den slags udspil snart er på vej.

Nye regler om udsendelse på vej

I et langt og detaljeret brev til de 27 medlemslandes ledere før denne uges topmøde skriver kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun vil bede EU’s nye migrationskommissær om forslag hurtigst muligt, efter den nye EU-Kommission er tiltrådt. Det sker formentlig 1. december eller 1. januar, og derfor kan der komme nye forslag i løbet af foråret.

Kilder i Kommissionen bekræfter over for Altinget, at i det mindste et forslag om et revideret EU-direktiv for udsendelse af afviste asylsøgere og andre migranter uden opholdstilladelse sandsynligvis vil skulle forhandles under Danmarks EU-formandskab i andet halvår 2025.

Jeg tror, der kommer et udspil fra Kommissionen i den her cyklus, som handler om modtagecentre i tredjelande i en eller anden form. 

Kaare Dybvad Bek (S)
Udlændinge- og integrationsminister

”Vi har behov for et nyt lovgrundlag, som giver os bedre mulighed for at handle,” skriver Ursula von der Leyen i sit topmødebrev til statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre stats- og regeringsledere.

Von der Leyen konstaterer, at kun omkring 20 procent af de udlændinge, der bliver beordret til at forlade EU igen, rent faktisk bliver hjemsendt. Det skyldes ifølge kommissionsformanden blandt andet, at reglerne om udsendelse er for forskellige, og at det bliver udnyttet, at det nuværende udsendelsesdirektiv fra 2008 er forældet.

Der kom forslag om nye regler i 2018, men det blev afvist af Europa-Parlamentet, da resten af EU’s nye asyl- og migrationspagt blev vedtaget sidste år.

Nu vil den næste migrationskommissær, østrigeren Magnus Brunner, blive bedt om at foreslå nye regler, der i langt højere grad forpligter den afviste migrant til at rejse hjem. Der skal også laves nye planer for, hvordan EU bedre kan lægge pres på de oprindelseslande, som ikke vil tage deres borgere tilbage.

”I øjeblikket er vi ved at undersøge i hvilket omfang, der er behov for at lave lovændringer på området, blandt andet set i lyset af de breve fra medlemslandene, vi har modtaget,” siger EU-Kommissionens talskvinde for migration, Anitta Hipper.

Dybvad venter udspil om centre uden for EU

Kaare Dybvad Bek glæder sig over, at den nye kommissær kommer fra netop Østrig, der har været en af Danmarks nærmeste allierede på området lige fra starten. ”Det kunne ikke være bedre set med danske øjne,” siger ministeren.

Den danske regering mener, at EU skal være bedre til at ”sætte tommelskruerne på” de lande, der ikke vil samarbejde.

Vi har behov for et nyt lovgrundlag, som giver os bedre mulighed for at handle.

Ursula von der Leyen
Formand for EU-Kommissionen

”En af de ting, man kan gøre, er at stille det som en betingelse for eksempelvis udviklingsbistand og handelsaftaler med disse lande, at de tager deres egne borgere tilbage. Hvis man er kommet til Europa via et fredeligt land udenfor EU, og man ikke får tilkendt asyl her, så skal man jo kunne sendes tilbage til de lande. Og det sker alt for sjældent i dag,” siger Kaare Dybvad Bek.

”I Tyskland snakker vi om, at der måske er 300.000 afviste asylsøgere, der ikke vil rejse hjem. Og det påvirker selvfølgelig et land, at man har så stor en gruppe, der ikke vil forlade landet, selv om de ikke har lov til at være der,” siger integrationsministeren.

Dybvad Bek føler sig endda overbevist om, at Kommissionen også i løbet af den næste femårige mandatperiode vil komme med forslag om fælles europæiske modtagecentre baseret i lande uden for EU (såkaldte ”tredjelande”), selv om den tanke hidtil har været kontroversiel.

”Jeg tror, der kommer et udspil fra Kommissionen i den her cyklus, som handler om modtagecentre i tredjelande i en eller anden form. Og så tror jeg, at EU vil have en meget stærk forhandlingsposition i forhold til at lave aftaler med lande uden for EU om at huse de faciliteter,” siger han med henvisning til de centre, Italien åbnede i Albanien i sidste uge.

Den albanske model er en test

De albanske modtagecentre vil kunne huse op til 3.000 migranter samlet op i internationalt farvand, indtil deres asylansøgninger er behandlet af de italienske myndigheder. Der vil dog kun være tale om sunde og raske, mandlige migranter, mens kvinder, børn og svækkede personer stadig vil blive sejlet til Italien.

Italien betaler de albanske myndigheder op mod fem milliarder kroner over de næste fem år for at opbygge og drive faciliteterne på albansk jord. De første migranter ankom ombord på et italiensk flådefartøj onsdag i denne uge.

”Det er en ny, modig og hidtil ukendt vej at gå, men den respekterer fuldstændig den europæiske ånd og har alle de nødvendige kvaliteter for at kunne blive udbredt også til andre ikke-EU-lande,” sagde Italiens højrenationalistiske regeringsleder, Giorgia Meloni, tirsdag i en tale til det italienske senat.

Det er en ny, modig og hidtil ukendt vej at gå, men den respekterer fuldstændig den europæiske ånd. 

Giorgia Meloni
Italiens regeringsleder (om nye modtagecentre i Albanien)

Den italienske model er ikke nær så vidtrækkende som den danske Rwanda-model, der gik ud på at udsende asylsøgere fra Danmark til Rwanda, hvor de så skulle blive rent fysisk (om end under dansk ansvar), selv hvis de fik tilkendt asyl.

For Italiens vedkommende vil det kun være migranter, der bliver samlet op i internationalt farvand, som i nogle tilfælde kan sendes til centrene i Albanien. Og hvis de får tilkendt asyl, vil de kunne komme fysisk til Italien bagefter.

Således florerer der forskellige modeller for modtagecentre, "platforme", "hotspots", "return hubs", tilbagesendelses-lejre eller udrejsecentre, som i større eller mindre grad risikerer at være i strid med internationale regler og rettigheder.

Danmarks oprindelige Rwanda-model er en af de mest ekstreme, og i modsætning til Albanien-modellen er den helt klart i strid med EU's regler. Men selv om den italiensk-albanske aftale umiddelbart ser ud til at blive accepteret af Kommissionen, så er den heller ikke uden problemer i forhold til EU’s egen asylpagt og andre internationale regler.

Hvilke lande kan migranter sendes til?

Både i EU’s nuværende udsendelsesdirektiv og i asylpagten er der regler, der forhindrer medlemslandene i at udsende migranter til lande, som migranterne ikke er rejst igennem eller i øvrigt ingen forbindelse har til. Selv hvis det pågældende land ikke betragtes som farligt for migranten.

Den regel er hidtil blevet betragtet som en hindring for tanken om modtagecentre uden for EU. For hvad er begrundelsen for at sende asylsøgere til Rwanda eller et andet land, hvis de slet ikke er kommet derfra og aldrig har været der?

Men dette ”forbindelses-krav” vil sandsynligvis komme til diskussion, når Kommissionen og medlemslandene næste år skal revurdere spørgsmålet om sikre tredjelande i forbindelse med den endelige ikrafttrædelse af EU’s nye asyl- og migrationspagt.

Det betyder, at der også i debatten om centre uden for EU kan ske et gennembrud under det danske formandskab. Eller et sammenbrud.

Også på dette område vil Ursula von der Leyen bede sin nye migrationskommissær, Magnus Brunner, om at ”adressere de forslag, mange medlemslande er kommet med på dette område,” som hun skriver op til EU-topmødet.

Her refererer kommissionsformanden ikke mindst til et udspil fra 15 medlemslande anført af blandt andre Danmark, som blev sendt til Kommissionen i foråret.

Det samarbejde udvikler sig så meget, at statsminister Mette Frederiksen indleder topmødedagen tidligt torsdag med et separat møde med italienske Giorgia Meloni, samt lederne fra Holland, Tjekkiet, Polen og flere andre lande fra migrationsgruppen.

Tysk og fransk interesse for stramning

Udspillet fra de 15 medlemslande og andre breve med forslag fra grupper af medlemslande påvirker nu helt tydeligt planerne for, hvad den nye EU-Kommission vil fremlægge næste år og i de efterfølgende år.

Kommissionen vil således ”udforske mulige fremskridt for tanken om at udvikle tilbagesendelses-centre (’return hubs’) uden for EU,” skriver Ursula von der Leyen og forklarer, at sådan et udspil kan komme i forbindelse med forslaget til et nyt udsendelsesdirektiv næste år.

Det er umuligt at sikre lovlig og korrekt asylbehandling i sådan nogle centre eller lejre uden for EU. Sandheden er jo, at mange af de her mennesker vil blive mishandlet, og EU vil ikke kunne garantere deres rettigheder.

Catherine Woollard
Direktør for European Council on Refugees and Exiles (ECRE)

Kilder siger dog til Altinget, at Kommissionen foreløbig udelukkende undersøger tanker om deciderede udrejsecentre for asylsøgere, der allerede har fået afvist deres ansøgning. Det vil sige en anden model end modtagecentrene i Albanien, hvor asylsøgerne skal bo, mens deres ansøgning behandles.

Alligevel sender kommissionsformandens brev også et lille nik til Melonis albanske satsning:

”Begyndelsen af operationer for Italien-Albanien protokollen betyder, at vi også vil kunne tage ved lære af disse erfaringer i praksis,” skriver Ursula von der Leyen.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek ser kommissionsformandens løfter som udtryk for en erkendelse af, at også de største EU-lande nu søger efter nye muligheder. Ikke mindst efter, at både Tyskland og Frankrig har været rystet af sager, hvor illegale indvandrere har begået mord eller anden grov kriminalitet.

”For et par år siden stod vi ret alene. Nu er der pludselig enormt stor interesse for, hvad de danske tanker er. Jeg får besøg af mange delegationer fra andre EU-lande,” siger han og henviser til den seneste tids valg af indvandringskritiske partier i Holland, Frankrig og Østrig.

”Siden asylpagten blev vedtaget, er det jo kun gået én vej med de regeringsskifter, der har været i EU, og det er i retning af en eller anden form for tredjelandeløsning. Det kan være i stil med vores Rwanda-model, det kan være Albanien-modellen, eller det kan være noget tredje. Men det går kun i én retning nu,” siger Dybvad Bek.

Debatten bevæger sig på tværs af Europa

Denne uges topmøde vil sikkert endnu en gang vise, at der er delte meninger om de forskellige grader af ”eksterne løsninger”. Men de er nu endegyldigt på bordet – og mange lande ønsker af forskellige grunde bedre muligheder for at udsende afviste asylsøgere mere effektivt.

I de seneste dage har Polens regering for eksempel meddelt, at den vil have lov til afvise asylsøgere over en bred kam, hvis de kommer ind over grænsen fra Hviderusland (Belarus). Polen siger, at det hviderussiske diktatur med vilje genner tusinder af illegale migranter til den polske grænse for at skabe problemer.

Den polske regeringsleder, Donald Tusk, kommer derfor til Bruxelles i krigerisk humør. Han vil have en stor strategisk debat om asyl og migration. Det er han næppe den eneste, der vil. Udlændinge er igen blevet et brandvarmt emne i mange lande.

Det yderste højre har netop vundet valget i Østrig, i Belgien er nationalkonservative N-VA på vej til magten, og både Holland og Ungarn efterlyser samme type EU-forbehold for udlændingepolitik som Danmark. I Frankrig presser en styrket Marine Le Pen den nye regering hårdt, og i Tyskland har man igen genindført grænsekontrol midlertidigt.

”Det bliver en meget vigtig diskussion på topmødet. Den her debat bevæger sig over det hele nu,” siger Kaare Dybvad Bek.

Så langt er der enighed med den danske minister, hvis man spørger de organisationer, der forsvarer rettighederne for flygtninge og migranter: Debatten er i skred lige nu.

Men så ophører enigheden også, siger Catherine Woollard, direktør for den europæiske sammenslutning af flygtningeorganisationer, European Council on Refugees and Exiles (ECRE).

Paradoksalt at EU lytter til Danmark

”De grundlæggende årsager til, at tusinder af fattige og desperate mennesker søger mod Europa, vil ikke ændre sig, fordi der er en lille risiko for at ende i Albanien eller hvor det nu er. Det er noget vrøvl at påstå andet. Og menneskesmuglerne? De er sikkert allerede ved at installere sig i Albanien,” siger Woollard.

Det kan være i stil med vores Rwanda-model, det kan være Albanien-modellen, eller det kan være noget tredje. Men det går kun i én retning nu.

Kaare Dybvad Bek (S)
Udlændinge- og integrationsminister

”I stedet kommer vi bare til at stå med en masse nye problemer, fordi det er umuligt at sikre lovlig og korrekt asylbehandling i sådan nogle centre eller lejre uden for EU. Sandheden er jo, at mange af de her mennesker vil blive mishandlet, og EU vil ikke kunne garantere deres rettigheder,” siger direktøren for ECRE, der repræsenterer Dansk Flygtningehjælp og over 120 andre NGO’er i 40 europæiske lande.

Af grunde som disse har EU-Kommissionen hidtil været skeptisk overfor tankerne om modtagecentre, der er blevet set som svære eller umulige at gennemføre uden at rage uklar med EU’s egne regler eller andre internationale konventioner.

Men nu er Kommissionen begyndt at opbløde det standpunkt, erkender Catherine Woollard, og det er hun forarget over:

”Ursula von der Leyen er mere optaget af at tækkes medlemslandes politiske udviklinger end af at forsvare reglerne og konventionerne. Det kan man igen se på hendes brev op til det her topmøde. Det er meget ulykkeligt, at hun på den måde spiller med på at omgå EU’s egne regler og værdier,” siger hun:

”Og hvor er det bare paradoksalt, at de her tanker blandt andet kommer fra Danmark – landet, der hele tiden har villet stå på sidelinjen og ikke bidrage til den fælles asylpolitik i Europa. Det er ærlig talt ret mærkeligt at overvære. Det må du gerne citere mig for!”