Per Clausen: Her er mine fem krav til von der Leyen

Det er en afstemning som, ikke mindst når man tænker på hvor stor magt EU-Kommissionen, herunder ikke mindst dens formand har, og hvordan det på godt og ondt har formet EU´s politikker de seneste knap fem år, ikke er noget, jeg mener, vi skal tage for let på. Vi har set, hvordan en formand for EU-Kommissionen både kan presse store ændringer igennem, og samtidigt kan henvise andre, og højt lovede tiltag, til syltekrukken.

Fem krav for at godkende en kommissionsformand

Netop fordi det er så vigtig en beslutning, mener jeg også, at os der skal være med til at tage den, bør gøre os klart, hvad det egentlig er, der vil få os til at stemme ja eller nej.

For det er klart, at ingen kan forvente at få hele deres ønskeliste opfyldt, men på den anden side skal man heller ikke stemme uden at have konkrete krav og forventninger. Personligt har jeg allerede gjort mig mine overvejelser, og kan sige, at for mit, og Enhedslistens, vedkommende er der fem klare krav, som skal opfyldes for at få vores støtte til den kommende leder for EU-Kommissionen. De fem krav er som følger.

Sikre, at vi når klimamålene

Det første krav er, at vi er nødt til at sikre, at hele EU når vores klimamål - og gerne når endnu længere. Desværre har vi set et EU, hvor man først har opstillet mål og ambitioner, og derefter har undermineret dem - vel at mærke uden at komme med realistiske alternativer.

Det første krav er, at vi er nødt til at sikre, at hele EU når vores klimamål.

Per Clausen
Kommende MEP, enhedslisten

Sagen er i sidste ende klar: Hvis ikke man vil lade landbruget bidrage til reduktionerne på en meningsfuld måde, og hvis man ikke vil udfase forbrændingsmotorer på private biler, hvordan vil man så sikre, at vi rent faktisk når derhen, hvor vi skal?

Ifølge både EU-Kommissionen og EU’s miljøagentur er det klart, at EU, med den nuværende politik, ikke vil nå de mål vi har set for 2030. Derfor skal vi have en klar og utvetydig klimaambition - og en plan for hurtigt at nå den.

Reform af EU´s udbudsregler

I EU køber den offentlige sektor varer og serviceydelser for 14 procent af vores samlede BNP, det er penge, der burde bruges til at understøtte vores politiker.

Desværre tildeles størstedelen af offentlige udbud i dag alene på baggrund af laveste pris. Det betyder, at vi bruger offentlige midler på projekter, der skader klima og miljø mere end nødvendigt, eller som ender hos firmaer, der udnytter deres ansatte. Det skal ændres.

Derfor er vi nødt til at have et klokkeklart løfte om at se på - og handle - når det gælder EU’s forældede udbudsdirektiv. For det bør være indlysende, at det offentlige skal kunne udelukke dem, der ikke vil følge reglerne, eller som gemmer sig i skattely, fra at byde på offentlige kontrakter.

Beskyt borgerne mod farlige kemikalier

På trods af at vi ved, hvor farligt det er, både for mennesker og miljø, fortsætter man i EU med unødigt at bruge kemikalier, der er skadelige, og, når det for eksempel gælder de kontroversielle PFAS-forbindelser, er næsten umulige at nedbryde igen. Det er noget, der allerede burde have været håndteret gennem en gennemgribende reform af EU’s kemikalielovgivning, ikke mindst det, der kendes som REACH.

Det er en reform, der var blevet lovet og planlagt, men som højrefløjen besluttede sig for ganske enkelt at tage af dagsordenen igen. Det går ikke, og EU-Kommissionens nye leder er nødt til at forpligtige sig til at igangsætte den tiltrængte kemireform.

Dyrevelfærdsreform

Heller ikke når det gælder velfærden for dyrene i EU, har vi i de sidste fem år set den handling, der er brug for, den handling vi er blevet lovet - og som millioner af borgere i Europa efterspørger.

Faktisk viser EU’s egne undersøgelser, at mere end otte ud af ti EU-borgere efterspørger at dyrene i landbruget beskyttes bedre, og at vi begrænser længden af de problematiske dyretransporter. Vi er nødt til at sikre, at hvem det end er, der skal lede den næste Kommission, så vil de ikke, endnu engang, bukke under for industrilandbrugets lobbyister og undlade at handle der, hvor handling er nødvendig.

EU skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat

Endeligt mener jeg, det må være et klart mål, at EU som organisation så hurtigt som muligt følger hovedparten af medlemslandene - og melder klart og utvetydigt ud, at man, naturligvis, vil anerkende Palæstina som en uafhængig og selvstændig stat.

Ikke engang i fremtiden, men nu hvor det for alvor vil gøre en forskel. Det vil være en klar måde, hvorpå EU kan bidrage direkte til håbet om at skabe en reel tostatsløsning, med fred, frihed og fremtidshåb for både israelere og palæstinensere. Samtidigt vil det vise, at EU er klar til at være repræsentativ for dets medlemslande og vil spille en reel og stabiliserende rolle for fred i Mellemøsten.

Opfyldes kravene, støtter jeg von der Leyen

Disse er fem klare, kontante krav til en kommende formand for EU-Kommissionen. Krav som understreger, hvad vi mener, EU har brug for, for effektivt at imødegå fremtidens problemer.

Det er også fem krav, der ligger til grund for den vurdering, jeg skal tage af, om jeg vil stemme for eller imod at godkende den næste formand for EU-Kommissionen.

Det er fem krav, der naturligvis kan forhandles om detaljerne i, for sådan er politik, men det er fem krav, der tegner en klar linje og politik. 

Hvad mener de andre partier egentlig?

Nu er det naturligvis ingen hemmelighed at godkendelsen af den kommende formand for EU-Kommissionen, ikke kun handler om hvad Enhedslisten og Venstrefløjsgruppen gør og stemmer.

For det handler om, at alle 720 medlemmer af EU-Parlamentet skal stemme, og mindst 361 af os skal stemme for. Spørgsmålet er dog, hvordan vi motiverer vores stemmer, hvad end de ender med at blive.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at opfordre de andre danske partier og politikere i EU-Parlamentet til, inden vi i juli skal stemme om kandidaten, også at gøre klart hvor de rent faktisk står.

På den måde kan vi få en klar og åben debat om, hvorvidt - og eventuelt hvordan - vi mener, at Ursula von der Leyen, eller en hvilken som helst anden kandidat hvis det bliver aktuelt, rent faktisk vil håndtere nogle af de kerneudfordringer, vi står overfor.

Endeligt vil jeg sige, at det også er en opfordring, jeg kommer med, fordi jeg synes posten som formand for EU-Kommissionen er alt for vigtig til kun at lade handle om navn, partibog eller nationalitet - i stedet for det, der bør være i fokus: nemlig den konkrete politik. Det er noget jeg håber mine 14 danske kollegaer i EU-Parlamentet alle er enige i.