Resam: De religiøse har også en holdning til klima, vækst og økonomi
Den overordnede fortælling i samfundet er, at forbrug er vejen til lykke. Men forbrug alene gør os ikke lykkelige som mennesker. De religiøse taler for at forfølge andre visioner for det gode liv, skriver Nik Bredholt, sekretariatschef i Religion og Samfund.
Nik Bredholt
Sekretariatsleder i Religion & SamfundDen seneste FN rapport om klimaet er dyster læsning og kalder på handling nu.
På den baggrund er COP28 i Dubai et møde, der kommer på det rette tidspunkt, og som ikke kan passere, uden at der tages beslutninger, der forpligter verdens lande til at tage klimaforandringerne alvorligt.
Forhold på de økonomiske markeder kan ikke alene tages som udtryk for værdien og kvaliteten af et menneskeligt samfund, og den enkeltes succes må ikke opnås på bekostning af andres velfærd
Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion og Samfund
Ved mødet i Dubai skulle Pave Frans have deltaget de første tre dage. Nu er hans besøg blevet aflyst på grund af dårligt helbred. Betyder det, at kirkernes stemme ikke kommer til at kunne høres ved COP28?
Nej, mange religiøse stemmer har bidraget til debatten. Også i Danmark har et netværk af ledere i kirker og trossamfund deres stemme om dette væsentlige samfundsspørgsmål og påpeget, at uden væsentlige ændringer i økonomien kan verden ikke overkomme krisen.
Forbrug rimer ikke på lykke
De religiøse slår til lyd for, at økonomien skal indstilles efter de ressourcer, som er til rådighed. De anser det for at være en bunden opgave for samfundet, at forbrug af naturressourcer og det materielle privatforbrug må ned i vores del af verden.
Fortsat vækst i produktion og forbrug er ikke foreneligt med klodens ressourcemæssige begrænsninger og forpligtelserne i forhold til livsvilkårene for kommende generationer. Det nuværende forbrugsniveau, som særligt de vestlige lande repræsenterer, overstiger langt, hvad jorden kan holde til.
Den overordnede fortælling i samfundet er, at forbrug er vejen til lykke. Men forbrug alene gør os ikke lykkelige som mennesker.
Ikke desto mindre er det blevet den målestok, vi har opsat som den væsentligste i vores samfund.
Forhold på de økonomiske markeder kan ikke alene tages som udtryk for værdien og kvaliteten af et menneskeligt samfund, og den enkeltes succes må ikke opnås på bekostning af andres velfærd. Vejen frem er derimod en økonomi, hvor vi bruger flere penge på ting, der holder længere, og reparerer dem, når de går i stykker, og genbruger dem så længe som muligt.
Opmærksomhed og retfærdighed
De religiøse har også en vinkel omkring opsparing, for den skal ske med måde og med tanke for bæredygtighed.
De store kapitalophobninger, der kræver afkast, betyder en større og større belastning af vores jord, og det er ikke bæredygtigt.
De religiøse taler for at forfølge andre visioner for det gode liv, end hvad der har med øget forbrug, øget produktion og fortsat vækst at gøre
Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion og Samfund
Verden har ikke ressourcerne til at imødekomme den forventning, og naturen er allerede presset til det yderste. Forventningerne om fortsat stort afkast øger ikke sikkerheden.
Så selvom rigdom i praksis ofte ophobes for at skabe tryghed for eksempel i alderdommen, så kan de store pensionsfonde faktisk skabe mere usikkerhed med deres krav om vedvarende høje afkast.
De religiøse taler for at forfølge andre visioner for det gode liv, end hvad der har med øget forbrug, øget produktion og fortsat vækst at gøre.
En vision, som kirker og trossamfund står sammen om. En vision, hvor forbruget går ned i Vesten. En vision om et liv, der rummer stilhed, opmærksomhed over for naturen og andre medmennesker, engagement i forhold til retfærdighed, forsoning og fredsskabelse og kontemplation.
Den vision må de danske politikere gerne tage med til Dubai.