Resam: De religiøse har også en holdning til klima, vækst og økonomi

Ikke desto mindre er det blevet den målestok, vi har opsat som den væsentligste i vores samfund.

Forhold på de økonomiske markeder kan ikke alene tages som udtryk for værdien og kvaliteten af et menneskeligt samfund, og den enkeltes succes må ikke opnås på bekostning af andres velfærd. Vejen frem er derimod en økonomi, hvor vi bruger flere penge på ting, der holder længere, og reparerer dem, når de går i stykker, og genbruger dem så længe som muligt.

Opmærksomhed og retfærdighed

De religiøse har også en vinkel omkring opsparing, for den skal ske med måde og med tanke for bæredygtighed.

De store kapitalophobninger, der kræver afkast, betyder en større og større belastning af vores jord, og det er ikke bæredygtigt.

De religiøse taler for at forfølge andre visioner for det gode liv, end hvad der har med øget forbrug, øget produktion og fortsat vækst at gøre

Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion og Samfund

Verden har ikke ressourcerne til at imødekomme den forventning, og naturen er allerede presset til det yderste. Forventningerne om fortsat stort afkast øger ikke sikkerheden.

Så selvom rigdom i praksis ofte ophobes for at skabe tryghed for eksempel i alderdommen, så kan de store pensionsfonde faktisk skabe mere usikkerhed med deres krav om vedvarende høje afkast.

De religiøse taler for at forfølge andre visioner for det gode liv, end hvad der har med øget forbrug, øget produktion og fortsat vækst at gøre.

En vision, som kirker og trossamfund står sammen om. En vision, hvor forbruget går ned i Vesten. En vision om et liv, der rummer stilhed, opmærksomhed over for naturen og andre medmennesker, engagement i forhold til retfærdighed, forsoning og fredsskabelse og kontemplation.

Den vision må de danske politikere gerne tage med til Dubai.