Debat

Tænketanken Prospekt: Mennesket har værdi, så sandt som vi er mennesker

Den syge, den døende eller hvem, dette ellers måtte gælde, får ikke sit menneskeværd ved, at nogen tildeler det denne egenskab eller behandler det på menneskeværdig måde. Mennesket har menneskeværd, så sandt det er menneske. Også når værdigheden underkendes og trampes på, skriver Søren Peter Hansen.

Mennesker er skabt til relationer, mangfoldighed og de opgaver, som frugten af det gode liv vokser frem af, skriver Søren Peter Hansen.
Mennesker er skabt til relationer, mangfoldighed og de opgaver, som frugten af det gode liv vokser frem af, skriver Søren Peter Hansen.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Søren Peter Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Hverdagens krav er over os alle. De umiddelbare problemer og opgaver melder sig dag efter dag i en nærmest ubrudt rækkefølge og kalder på handling og løsning. En gang imellem er det imidlertid på sin plads at give sig tid og ro til fordybelse og refleksion over de mere grundlæggende spørgsmål”.

Bogen ’Værdighed i tiden’ (2011) af Jens Aage Bjørkøe har sin oprindelse i en sådan proces. Og Bjørkøe har givet bogen undertitlen: Hjælp til selvhjælp på kristent og folkeligt grundlag.

Læs også

Og videre sammenfattes det allerede i indledningen hvad den både gode og smukt illustrerede bog handler om, nemlig Kofoed Skoles idémæssige grundlag, etik og menneskesyn, pædagogiske grundmetode og organisatoriske identitet.    

Mennesket har menneskeværd, så sandt det er menneske. Også når værdigheden underkendes og trampes på

Søren Peter Hansen
Direktør for Tænketanken Prospekt

Dette er på sin vis mere end rigeligt som afsæt for det følgende, der er et første perspektiv på ordet værdighed.

Et ord der er gammelt og kendt men som også i flere og flere sammenhænge inddrages, fordi vi er optagede af, at det skal ske med værdighed. Senest i et ”kommissorium for Udvalget for en mere værdig død”.

Mennesket har menneskeværd, så sandt det er menneske. Også når værdigheden underkendes og trampes på.

Derfor bør et menneskesyn også være funderet på såvel et realistisk som et positivt grundlag.

Sandheden om mennesket

Mennesket er altid udleveret til kræfter i og omkring sig, som vil det onde. Lidelse, uret og død tydeliggør, hvad vi mennesker er udleveret til.

Jo dybere vi går ind i denne virkelighed, desto klarere ser vi, at dette ikke bare er blind skæbne, men også noget, vi selv har medansvar for. Sådan set er begreber som synd og skyld udtryk for en virkelighed, vi aldrig komme udenom, så sandt som vi er mennesker.

Men sandheden om mennesket har også en anden side, nemlig den om menneskets storhed og enestående værdi som skabt. Denne side af mennesket har en længere historie og større bærekraft end den førnævnte. Den gør, at hele mennesket, også det nedbrudte og skrøbelige, er omsluttet af kærlighed.

Relationer, mangfoldighed og opgaver

I forlængelse heraf vil jeg umiddelbart pege på tre elementer, som jeg anser for vigtige i et menneskesyn.

Mennesket er for det første skabt til relationer.

Vi er henvist til andre mennesker, i særlig grad til deres gode vilje og omsorg, fra vi bliver født, til vi lægges i graven. Et menneske i total isolation fra andre mennesker er (nærmest) utænkeligt, derfor hedder det også i den gode bog, at mennesket ikke har godt af at være alene.

Det gode liv forudsætter gode relationer. Til Gud, til næsten og til naturen.

Billedet om menneskets storhed skal holdes højt, også når livet braser sammen, og der tilsyneladende bare er ruiner tilbage. Også da har vi en forpligtelse til at tale godt om mennesket

Søren Peter Hansen
Direktør for Tænketanken Prospekt

Mennesket er for det andet skabt til mangfoldighed.

De to første mennesker er ifølge skabelsesberetningen en mand og en kvinde. Det vil sige ulige. Alligevel ser de noget i hinanden og hinanden som lige.

Det vidner om mangfoldighed, skaberevne og rigdom. Det gode liv forudsætter åbenhed over for og forventning om menneskelig mangfoldighed.

Sådan er det også med kroppen. En mangfoldighed af lemmer gør den spændstig og levende.

Der er derfor ingen grund til at inddele mennesker, som vi fra tid til anden har haft en uvane med. Hverken efter race, køn, sociale forhold eller andre tænkelige sorteringsskemaer.

Mennesket er for det tredje skabt til opgaver.

Udrustet med kvaliteter og evner, sådan at mennesket i sine relationer kan leve et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.

Det gode liv vokser frem som frugt af denne opgave.  

Tal godt om mennesket

Disse få elementer bærer en påstand om, at det gode liv er muligt, som livet er givet os. Frem for alt i de nære relationer. Familie, nabo, arbejde, lokalsamfund. Her er der netværk med plads til mangfoldighed.

Læs også

Realismen gør imidlertid at denne virkelighed ikke skal idylliseres. Det er netop i de samme relationer at også ondskab kan hærge. Realismen skal dog ikke bringe løfte om det gode liv til tavshed.

Derfor skal billedet om menneskets storhed holdes højt, også når livet braser sammen, og der tilsyneladende bare er ruiner tilbage. Også da har vi en forpligtelse til at tale godt om mennesket.

Pleje af syge, omsorg for svage og forsvar for udstødte er alle vigtige handlinger, når nogen trænger til hjælp.

Handlingerne er samtidig hver for sig en protest og en modoffensiv mod destruktive kræfter i og omkring os. Endelig er det en proklamation af hvad mennesket er og gør; menneskets umistelige menneskeværd.

Helhed og værdighed

’Dignitas’ er det latinske ord for menneskeværd. Afledt deraf handler om at udvise respekt og tjenestevilje.

’Dignitas’ kan også oversættes til duelig. Hvilket må betyde, at den, som er menneskeværdig, dur til noget. Det viser, at menneskeværd er en aktiv egenskab, som i sig bærer bud om ressourcer og kompetence.

Det er afgørende at fastholde en helhedsopfattelse af mennesket, et helhedsmenneskesyn, om jeg så må sige.

Mennesket er både et fysisk, psykisk og socialt væsen. Andre vil anvende ord som krop og sjæl, legeme og ånd, eller hjerte, sind og sjæl. Uanset hvilke ordpar, der end anvendes, skal de alle ses i sammenhæng og ikke skilles fra hinanden.

Et realistisk og positivt menneskesyn gør, at indsats aldrig må få en form, som reducerer mennesker til at være passive objekter for andres omsorg

Søren Peter Hansen
Direktør for Tænketanken Prospekt

Måske kender vi det fra os selv, at det ofte vil være sådan, at når én del skranter, bliver også andre dele udsat for påvirkning.   

En helhedsopfattelse af mennesket har også en anden side, nemlig at den gør det muligt at fastholde det enkelte menneskes kvaliteter og værdighed, selv når skrøbeligheden synes at have taget overhånd.

I nogle tilfælde vil omsorg og pleje gøre det lettere. Det kan også hjælpe at have det enkelte menneskes livshistorie for øje. Den vil ofte vidne om, at dette er et menneske, som har værdi.

Det er derfor ikke uden grund, at omsorg for døende altid har været en vigtig opgave. Og det bør det fortsat være.

Et realistisk og positivt menneskesyn gør, at indsats aldrig må få en form, som reducerer mennesker til at være passive objekter for andres omsorg.

Det vil i realiteten indebære en betænkelig indsnævring af menneskeværdet. Den syge, den døende eller hvem, dette måtte gælde, får ikke sit menneskeværd ved, at nogen tildeler det denne egenskab eller behandler det på menneskeværdig måde.

Mennesket har menneskeværd, så sandt det er menneske. Også når værdigheden underkendes og trampes på.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Peter Hansen

Direktør, Tænketanken Prospekt, direktør, FOF - Folkeligt Oplysnings Forbund
cand.theol. (Aarhus Uni. 1997), MPA (Aalborg Uni. 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024