Kommentar af 
Jens Bomann Christensen

Den EU-politiske sæson begynder med at kigge modebranchen efter i sømmene

EU-landene forhandler dette efterår med Europaparlamentarikerne om ambitionsniveauet for cirkulær økonomi, tøj og tekstiler. Som noget helt nyt kan tøjproducenters markedsføring komme i spil, skriver Jens Bomann Christensen.

Det Europæiske Råd, med Charles Michel som formand (t.h.), lægger op til, at EU’s medlemslande skal kunne fastlægge modevirksomhedernes betaling til producentansvaret på basis af deres kommercielle strategier, og om de fører til overforbrug – og dermed også overproduktion af affald, skriver Jens Boman Christensen.
Det Europæiske Råd, med Charles Michel som formand (t.h.), lægger op til, at EU’s medlemslande skal kunne fastlægge modevirksomhedernes betaling til producentansvaret på basis af deres kommercielle strategier, og om de fører til overforbrug – og dermed også overproduktion af affald, skriver Jens Boman Christensen.Foto: Virginia Mayo/AP/Ritzau Scanpix
Jens Bomann Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Parlamentsvalget er overstået, kommissærkabalen skal lægges, og hele EU-systemet skal op i omdrejninger igen. For cirkulær økonomi kommer det første store slag til at handle om en af de mest klima- og miljøbelastende brancher: mode- og tekstilindustrien.

Til efteråret skal de afgørende forhandlinger om et ændret affaldsrammedirektiv nemlig finde sted. Og her vil vi i Brancheforeningen Cirkulær holder særligt øje med, om et udvidet producentansvar på tøj og tekstiler falder på plads – og om det bliver ambitiøst nok.

Fra Brancheforeningen Cirkulærs side har vi i årevis argumenteret for, at Danmark skulle gå i fodsporene på lande som Frankrig og Nederlandene og indføre producentansvar på tøj og tekstiler. Der har været behandlet b-forslag i Folketingssalen om dette, men der har desværre ikke været flertal for at lade forureneren betale lige her.

Det er nemlig humlen i et producentansvar: Her er det mode- og tekstilvirksomheder, der skal betale for indsamling, genbrug og genanvendelse af tøj og tekstiler – men med et indbygget økonomisk incitament, så mere cirkulære produkter får rabat, mens produkter, der ikke kan indgå i den cirkulære økonomi, skal betale mere. Under et kaldes dette ’graduerede bidrag’ i affaldslingo.

Rådets holdning er derfor interessant, fordi et stykke tøj sagtens kan produceres til at være meget holdbart.

Jens Boman Christensen
Direktør, Brancheforeningen Cirkulær

I stedet kommer det så fra EU, og det er også godt – men der ligger stadig en stor opgave for den danske branche og Folketinget i at implementere direktivet i dansk lov.

Største udfordring bliver dog med afstand at få det til et virke efter hensigten, så fast fashion går out of fashion, som flere EU-stemmer formulerer det.

Her vil jeg gerne fremhæve Dansk Mode & Textils nyligt publicerede – og glimrende – udspil til en national handlingsplan for cirkulær økonomi, tøj og tekstiler.

DM&T foreslår nemlig her, at det frivillige sektorsamarbejde om tekstiler styrkes, og at der allerede nu sættes gang i registrering og rapportering af tøj, der markedsføres i Danmark. Begge dele kan bidrage til, at vi kommer i gang med implementeringen af producentansvaret, selvom alle detaljer fra EU's side endnu ikke kendes.

Det er kolossalt vigtigt at være på forkant her. Til sammenligning arbejder embedsværk og organisationer nu på femte-sjette år med implementeringen af producentansvar på emballager, og vi er ikke i mål endnu.

Et producentansvar er dog ingen gylden løsning i sig selv. Muligheden for succes handler fuldstændig om, hvilke delelementer man bygger ind i systemet. Vi ser derfor gerne, at vi i Danmark fokuserer på følgende forhold.

Markedet for genanvendte tekstiler er umodent. Det kan afhjælpes med krav om, at nyt tøj indeholder en mængde genanvendt materiale.

Bedre rammer og større værdi i genbrug og reparation – både som forretningsmodel og forbrugsmønster.

Læs også

Overproduktionen skal til livs – industrien producerer fortsat for meget og for hurtigt. Første skridt er mærkning med produktionsår, så vi kan se, hvor lang tid tøjet bruges, før det bortskaffes.

Overforbruget af nyt tøj – og underbrugen af det vi allerede har – skal adresseres, herunder måden tøj og mode markedsføres på. For køber vi som forbrugere for meget tøj på eget initiativ – eller fordi vi påvirkes til det?

Det sidste vækker ofte store følelser og er noget overraskende dukket op på radaren hos EU-landenes miljøministre i Rådet forud for forhandlingerne.

Rådet lægger nemlig op til, at EU’s medlemslande også skal kunne fastlægge modevirksomhedernes betaling til producentansvaret på basis af deres kommercielle strategier, og om de fører til overforbrug – og dermed også overproduktion af affald.

Største udfordring bliver dog med afstand at få det til et virke efter hensigten, så fast fashion går out of fashion, som flere EU-stemmer formulerer det.

Jens Boman Christensen
Direktør, Brancheforeningen Cirkulær

Den globale tekstilproduktion blev næsten fordoblet mellem 2000 og 2015, og anvendelsesperioden for beklædningsgenstande faldt med 36 % i samme periode. Det er ikke ligefrem vejen til cirkulær økonomi.

Rådets holdning er derfor interessant, fordi et stykke tøj sagtens kan produceres til at være meget holdbart – men at fast fashion-markedsføring kan underminere dette ved at gøre produktet umoderne og dermed uønsket hos forbrugerne.

Hvis dette kan implementeres i et producentansvar, åbner det for helt nye muligheder for at komme netop fast fashion til livs.

Det bliver spændende at følge, og vi arbejder naturligvis for, at skåltaler fra både politikere og modevirksomheder om den cirkulære omstilling følges op med konkret regulering og handling.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024