Fire nedslag: Sådan har Moderaternes vælgeropbakning ændret sig siden valget
Moderaterne står til at miste en del af sine vælgere, men det er ikke nødvendigvis noget, der bør få alarmklokkerne til at ringe. "For Løkke handler det om at have de afgørende mandater," vurderer Altingets politiske redaktør.
Magnus Garde-Strandberg
JournalistMartha Nybroe
ResearcherFærre vælgere ville sætte krydset ud for Moderaterne, hvis der var valg i dag.
Desuden har regeringspartiet, der har partistifter og udenrigsminister Lars Løkke i front, særligt mistet de unge vælgere, og kønsbalancen blandt vælgerne rykket.
Det er nogle af de væsentligste ændringer i Moderaternes vælgerhav siden valget, viser en undersøgelse, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.