%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
21. april 2023 kl. 08.00Ministersvar
Udvalget
svarer 
Thomas Danielsen
Transportudvalget spørger transportministeren, Thomas Danielsen, om kommentar til henvendelse af 17/4-23 fra Thomas Albøg Olsen, Ringsted vedrørende pålæggelse af straf
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 62, Spørgsmål 2
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/4-23 fra Thomas Albøg Olsen, Ringsted vedrørende pålæggelse af straf, jf. L 62 - bilag 7?
Svar fra fredag den 21. april 2023
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/4-23 fra Thomas Albøg Olsen, Ringsted vedrørende pålæggelse af straf, jf. L 62 - bilag 7?
Svar:
Thomas Albøg Olsen har i sin henvendelse af 17. april 2023 givet udtryk for, at den foreslåede udstedelse af en ny bekendtgørelse om pålæggelse af straf med hjemmel i jernbanelovens § 117, stk. 2 vil være en yderligere komplicering af en i forvejen kompleks og vanskelig tilgængelig jernbanelovgivning. Han foreslår på den baggrund, at § 117, stk. 2 ændres således, at det følger af bestemmelsen, at overtrædelser af samtlige EU-forordninger (herunder bilag) å jernbaneområdet strafpålægges.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at en tilsvarende formulering, som den der foreslås, har været overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget relateret til § 117, stk. 2. Det er imidlertid den juridiske vurdering, at en sådan generel strafpålæggelse af et ikke nærmere defineret antal EU-forordninger ikke lever op til det strafferetlige legalitetsprincip.
Endvidere fremgår følgende af Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning afsnit 2.7.6. om straffebestemmelser:
”Strafbestemmelser i særlovgivningen udformes ofte som henvisningsbestemmelser (f.eks. »… overtrædelse af §§ x og y straffes med bøde eller fængsel …«), hvilket i mange tilfælde kan være hensigtsmæssigt.
Side I sådanne tilfælde, hvor gerningsindhold og strafhjemmel ikke er indeholdt i samme bestemmelse, bør strafbestemmelsen præcist henvise til de regler i loven, hvis overtrædelse skal kunne straffes. En sådan strafbestemmelse bør endvidere ud fra retssikkerheds- og retshåndhævelseshensyn alene anvendes, hvis ansvarssubjektet og gerningsindholdet er tilstrækkeligt præcist beskrevet i den bestemmelse, der henvises til. Den pågældende bestemmelse skal med andre ord være »egnet« til også at kunne virke som strafbestemmelse.” Det har på den baggrund været Transportministeriets juridiske vurdering, at der er behov for en præcis henvisning til de bestemmelser, der skal strafpålægges efter EU-forordninger, herunder i bilag til forordninger. Dette er nødvendigt af retssikkerheds- og retshåndhævelseshensyn. Det vil samtidigt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive vurderet, om de konkrete bestemmelser i forordningerne (herunder bilagene), som ønskes strafpålagt, er egnet til at kunne virke som strafbestemmelser.
Afslutningsvist vil jeg også gerne adressere bekymringen om, at den nye bekendtgørelse vil komplicere en i forvejen meget kompleks og vanskeligt tilgængelig jernbanelovgivning. Der er i Transportministeriet et stort fokus på at sikre, at de omfattende EU-regler på jernbaneområdet minimumimplementeres af hensyn til jernbanemarkedets aktører. En bekendtgørelse om fastsættelse af straf ved overtrædelse af de regler, der allerede er gældende, vil dog ikke bidrage til yderligere forpligtelser for jernbaneaktørerne, men derimod gøre det muligt at sanktionere den pågældende virksomhed.
Bekendtgørelsen bør derfor ikke få væsentlige konsekvenser for jernbaneaktørerne, idet formodningen er, at virksomhederne allerede overholder lovgivningen og bl.a., har indarbejdet de ved EUreguleringen påbudte interne processer, der har til formål at imødegå de risici, der er forbundet med udførelsen af deres virksomhed.
Svar:
Thomas Albøg Olsen har i sin henvendelse af 17. april 2023 givet udtryk for, at den foreslåede udstedelse af en ny bekendtgørelse om pålæggelse af straf med hjemmel i jernbanelovens § 117, stk. 2 vil være en yderligere komplicering af en i forvejen kompleks og vanskelig tilgængelig jernbanelovgivning. Han foreslår på den baggrund, at § 117, stk. 2 ændres således, at det følger af bestemmelsen, at overtrædelser af samtlige EU-forordninger (herunder bilag) å jernbaneområdet strafpålægges.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at en tilsvarende formulering, som den der foreslås, har været overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget relateret til § 117, stk. 2. Det er imidlertid den juridiske vurdering, at en sådan generel strafpålæggelse af et ikke nærmere defineret antal EU-forordninger ikke lever op til det strafferetlige legalitetsprincip.
Endvidere fremgår følgende af Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning afsnit 2.7.6. om straffebestemmelser:
”Strafbestemmelser i særlovgivningen udformes ofte som henvisningsbestemmelser (f.eks. »… overtrædelse af §§ x og y straffes med bøde eller fængsel …«), hvilket i mange tilfælde kan være hensigtsmæssigt.
Side I sådanne tilfælde, hvor gerningsindhold og strafhjemmel ikke er indeholdt i samme bestemmelse, bør strafbestemmelsen præcist henvise til de regler i loven, hvis overtrædelse skal kunne straffes. En sådan strafbestemmelse bør endvidere ud fra retssikkerheds- og retshåndhævelseshensyn alene anvendes, hvis ansvarssubjektet og gerningsindholdet er tilstrækkeligt præcist beskrevet i den bestemmelse, der henvises til. Den pågældende bestemmelse skal med andre ord være »egnet« til også at kunne virke som strafbestemmelse.” Det har på den baggrund været Transportministeriets juridiske vurdering, at der er behov for en præcis henvisning til de bestemmelser, der skal strafpålægges efter EU-forordninger, herunder i bilag til forordninger. Dette er nødvendigt af retssikkerheds- og retshåndhævelseshensyn. Det vil samtidigt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive vurderet, om de konkrete bestemmelser i forordningerne (herunder bilagene), som ønskes strafpålagt, er egnet til at kunne virke som strafbestemmelser.
Afslutningsvist vil jeg også gerne adressere bekymringen om, at den nye bekendtgørelse vil komplicere en i forvejen meget kompleks og vanskeligt tilgængelig jernbanelovgivning. Der er i Transportministeriet et stort fokus på at sikre, at de omfattende EU-regler på jernbaneområdet minimumimplementeres af hensyn til jernbanemarkedets aktører. En bekendtgørelse om fastsættelse af straf ved overtrædelse af de regler, der allerede er gældende, vil dog ikke bidrage til yderligere forpligtelser for jernbaneaktørerne, men derimod gøre det muligt at sanktionere den pågældende virksomhed.
Bekendtgørelsen bør derfor ikke få væsentlige konsekvenser for jernbaneaktørerne, idet formodningen er, at virksomhederne allerede overholder lovgivningen og bl.a., har indarbejdet de ved EUreguleringen påbudte interne processer, der har til formål at imødegå de risici, der er forbundet med udførelsen af deres virksomhed.
