Transportudvalget spørger transportministeren, Thomas Danielsen, i hvilket omfang retten til aktindsigt begrænses, såfremt udvidelsen af tavshedspligten i Jernbanelovens § 78, stk. 4, implementeres

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang retten til aktindsigt begrænses, såfremt udvidelsen af tavshedspligten i Jernbanelovens § 78, stk. 4, implementeres, jf. lovforslaget?

Ministeren anmodes endvidere om at komme med eksempler på aktindsigt, der er givet efter de gældende bestemmelser, og som der ikke vil være forpligtelse til at give, hvis de nye bestemmelser bliver indført. Vil Sund og Bælt, Vejdirektoratet, og Trafikstyrelsen f.eks. være forpligtet til at give aktindsigt i ”Udkast til kommissorium - Yderligere undersøgelser af fast Kattegatforbindelse”?

Svar:

Tavshedspligten i § 78 tillader, at det er muligt for virksomheder og enkeltpersoner i fuld fortrolighed at indberette hændelser eller bekymringer omkring jernbanesikkerheden. Der er således tale om en slags whistleblowerordning for jernbanesikkerhed, der medvirker til, at der faktisk bliver indberettet, hvis der er fejl eller mistanke herom. Det skyldes, at de personer der indberetter ikke skal kunne være bekymrede for, at eksempelvis deres arbejdsgiver får kendskab til, at de har foretaget en indberetning.

Ændringen i § 78, stk. 4, hvor »i Trafikstyrelsen« ændres til: »på Transportministeriets ressortområde« er foretaget således, at også andre inden for Transportministeriets ressort bliver omfattet af tavshedspligten i det omfang, de ansatte får kendskab til tavshedsbelagte oplysninger.

Den gældende formulering af bestemmelsen i § 78, stk. 4, har givet anledning til fortolkningstvivl i forhold til, om tavshedsbelagte oplysninger indberettet til Trafikstyrelsen af eksempelvis DSB eller Side Banedanmark kan undtages ved anmodning om aktindsigt sendt uden om Trafikstyrelsen.

Lovforslaget vil derfor tydeliggøre hjemlen til, at udlevering af sådanne oplysninger også kan afvises, når anmodninger om aktindsigt fremsættes til andre myndigheder og organisationer uden om Trafikstyrelsen.

I praksis foretages der allerede en formålsfortolkning, således at formålet med bestemmelsen allerede tilgodeses. Der sikres dermed allerede et højt niveau af indberetninger om sikkerhedsforhold på jernbane, idet oplysningerne er underlagt tavshedspligt.

Lovforslaget medfører dermed et klart hjemmelsmæssigt grundlag, så det fremadrettet er klart og tydeligt ud fra både en formålsfortolkning og en ordlydsfortolkning, at Trafikstyrelsen og andre organisationer, herunder DSB, Banedanmark, Havarikommissionen m.v., kan afvise udlevering af oplysninger om indberetninger om ulykker og forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet, såfremt disse oplysninger måtte havne i disse organisationer som led i varetagelsen af deres respektive opgaver.

I praksis vurderes ændringen derfor ikke have væsentlig betydning for adgangen til aktindsigt.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at ændringen af jernbaneloven kun vil få betydning for sikkerhedsindberetninger på jernbanen og derfor ikke vil påvirke mulighederne for at give aktindsigt i eksempelvis et kommissorium for en fast kattegatforbindelse.