Klimarådet: Danskerne skal spise vegetarisk eller kunstigt kød. Det er den eneste vej til at redde klimaet

Teknologivejen kræver, at danskerne skifter fra rigtigt kød og komælk til kunstigt fremstillet kød og mælk.

Der vil stadig være plads til animalsk kød, men forbruget skal skæres ned fra det nuværende gennemsnitlige forbrug per dansker på godt et kilo animalsk kød om ugen til et forbrug på imellem 714 gram og 998 gram kød om ugen. Det svarer groft sagt til at skære to gode bøffer om ugen eller et par frikadeller fra. Og det kan så ifølge Klimarådet erstattes med kunstigt kød.

Samtidig skal forbruget af komælk ned fra i dag godt en kvart liter om dagen per dansker til et sted imellem 21 og 16 centiliter dagligt på teknologivejen. Her kan forbrugerne så supplere med kunstigt mælk.

Vejen med en ny hverdag kræver, at vegetarmad bliver det gængse på tallerkenerne i de danske hjem. Kødforbruget skal reduceres med godt 70 procent og indtaget af komælk skal ned på et sted imellem 21 og 5 centiliter om ugen. Her kan der så suppleres op med plantemælk, men de officielle danske kostråd siger, at man skal drikke en kvart liter komælk om dagen.

”Det vi kan sige, er at hvis ingen af delene sker, så løser vi ikke opgaven. Så både i det scenarie, der hedder ny hverdag, og i ny teknologi skal der ske ændringer i vores kost og fødevarevaner,” siger Peter Møllgaard.

Vegetarvejen er lettest

Christian Bugge Henriksen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, tror mest på at få danskerne til at gå i retning af en mere plantebaseret kost, men det kræver langt mere end opfordringer fra myndighederne til at spise bælgfrugter.

”Jeg tror, at der er en større reservation mod kunstigt kød end mod mad fra planter. Der findes gode plantebaserede produkter, som kan give den umami-smag, som vi kender fra kød, og som mange gerne vil have i et måltid, men der har været en tendens til at sige, at folk skal stå i køkkenet og tilberede hele grønsager fra bunden. Vi skal også give mulighed for plantebaserede løsninger til dem, der kun har 20 minutter til at lave mad,” siger Christian Bugge Henriksen.

Dem, der producerer plantebaseret mad, har ikke oplevet virkelig store afsætningsmuligheder. Tværtimod kan der være udfordringer med at afsætte det,

Hans Roust Thysen
Klimachef, Landbrug og Fødevarer

Han understreger, at danskernes spisevaner har ændret sig over tid, og at det derfor nok også vil være muligt at få betydeligt mindre kød og flere grønsager på menuen.

”Vi har en tendens til at opfatte madvaner, som noget statisk, men helt sådan er det ikke. Det er for eksempel ikke sådan, at vi alle sammen altid har spist cirka 1 kilo kød om ugen, som danskerne gør i dag. Førhen spiste vi meget mindre kød, men i takt med adgang til billigere kød, som EU jo blandt andet sponsorerer, er vi begyndt at spise mere kød. I dag er det jo nærmest billigere at købe et kilo kyllingekød end at købe et kilo broccoli,” siger Christian Bugge Henriksen.

Det behøver ikke at være et enten-eller, om man er vegetar eller kødspiser, påpeger han.

”Det kan også være, at man kun spiser kød nogle gange om ugen, eller at man i højere grad bruger kød som et krydderi eller drys på maden,” siger Christian Bugge Henriksen.

Vil de spise det i udlandet?

Klimarådet fastslår i sin rapport, at Danmark stadig kan have en stor produktion af fødevarer og bevare en stor landbrugseksport, selv om landbrugsarealet skæres betragteligt ned, og produktionen omlægges fra animalsk til planteproduktion. Danske landmænd vil simpelthen stadig kunne producere så meget, at der vil være et dansk fødevareoverskud at eksportere af.

Om der så er afsætningsmuligheder i udlandet, er en anden sag, understreger Klimarådet, og rådet skriver specifikt i sin rapport, at rådet ikke har undersøgt afsætningsmulighederne.