Oppositionen raser over sene ministersvar
Lars Igum Rasmussen
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerIngen forfatter
Samarbejdsklimaet på Christiansborg er på nulpunktet eller "forpestet" for at bruge Marianne Jelveds ordbrug fra fredag eftermiddag.I kontrolstrukturen mellem regering og Folketinget er der indbygget et spil. Som udgangspunkt vil Regeringen altid sige mindst muligt, og oppositionen vil altid have mest muligt at vide
Henning Kock
Professor i statsret på Københavns Universitet
En stort anlagt konference om forholdet mellem regeringen og Folketinget 12. januar er blevet udsat på ubestemt tid.
Her skulle blandt andet tales om stigningen i antallet § 20-spørgsmål, de lange svartider og svarkvaliteten fra ministerierne. Anledningen er en et år gammel klage fra Enhedslisten til Folketingets Præsidium om blandt andet elendige ministersvar.
Og mangel på kvalitet i svarene fra ministeriernes side er noget, mange oppositionspolitikere - Altinget har talt med - nikker anerkendende til. Der svares uden om, mangelfuldt, præcise oplysninger udelades eller der svares overhovedet ikke - se eksempler nedenfor.
Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen stillede 25. marts 2004 spørgsmål til daværende miljøminister Hans Christian Schmidt om reduktioner i personale og budget i Danmarks Miljøundersøgelser i 2002-2004. Ministerens endelige svar herpå forelå 2. juni 2004. Han peger på, at hans svar blev syltet i over tre måneder og at ”nogen” i ministeriet havde omskrevet det oprindelige svar. Ifølge Folketingets Forretningsorden bør svaret komme efter seks dage. Socialdemokraterne anmodede om aktindsigt i korrespondancen mellem Miljøministeriets departement og DMU i forbindelse med ministerens besvarelse af spørgsmålet. Aktindsigten dokumenterer, at ministerens endelige svar forelå omkring ni uger efter spørgsmålets fremsættelse til trods for, at DMUs første svarudkast allerede var klar 1. april 2004, dvs. ganske få dage efter spørgsmålets fremsættelse. Aktindsigten viser også, som Politiken beskrev for et år siden, at der var ændret markant fra udkast til svar til det endelige svar blev oversendt. Kendsgerningerne om nedskæringerne blev pakket sprogligt ind. I et svarudkast stod, at kontrol med forbrugerprodukter "er reduceret med 20 pct. i 2002" og " er reduceret med yderligere 40 pct." for 2004-2007. I det endelige svar står: "antallet af produkt-kontrolanalyser er reduceret." Om den nationale miljøtilstandsrapport, oplyser DMU undervejs, at budgettet "er reduceret med 40 pct." I det endelige svar hedder det, at der "stiles efter en budgetforbedring." Villy Søvndal og krigen i Irak: 28. januar 2004 sendte Villy Søvndal en klage til Folketingets Præsidium over statsministerens skriftlige besvarelser på hans § 20-spørgsmål. I brevet stod: "Jeg anser det for at være min pligt som medlem af Folketinget at udøve den parlamentariske kontrol med regeringen. Et af redskaberne hertil er §20-spørgsmål" Villy Søvndal henviser til 31 spørgsmål om Irak-krigen, hvor han mener, at besvarelsen er utilfredsstillende eller ubrugelig. Kommentarerne til svarene herunder er Villy Søvndals. Samling 2002-2003:
Statsministeriets it-sektion har i tre tilfælde grebet den daværende spinddoktor Michael Kristiansen i at have installeret andre programmer og i at lade to andre brugere – som ikke var kendt af ministeriet – bruge den tjenstlige bærbare computer. Socialdemokraternes Magnus Heunicke ville derfor spørge indtil hvilket programmer, Michael Kristiansen, havde downloadet på sin computer. Spørgsmål S 1402. Anders Fogh Rasmussen svarede blandt andet: Efter en grundig sikkerhedsmæssig gennemgang blev der ikke identificeret alvorlige sikkerhedsmæssige hændelser, som havde kunnet medføre kompromittering af ministeriets netværk eller systemer. Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at kommentere spørgsmålet yderligere. Hertil kan føjes, at en nærmere angivelse af de konstaterede sikkerhedsrisici ville indebære uhensigtsmæssig videregivelse af oplysninger om Statsministeriets IT- sikkerhedsniveau." Ifølge Magnus Heunicke er det en arrogant måde at behandle Folketinget på, når statsministeren selv vurderer, om spørgsmålet er relevant eller ej. Ifølge Socialdemokratiet er det i høj grad relevant af to grunde:
Socialdemokraternes nyvalgte Christine Antorini har stillet en lang række af spørgsmål om Christiania. En del kredsede om, hvor mange ressourcer Københavns Politi har brugt på Christiania. Hun mener, at hun har fået en række intetsigende svar. Det fik Antorini til 4. oktober 2005 at spørge til, om måden Københavns Politi opgør anvendelsen af ressourcer på i forhold til enkelte politiaktioner f.eks. på Christiania, er tilstrækkelig informativ. Langt over en måned senere, den 22. november, fik hun svar. Her hed det blandt andet: "Når det er vanskeligt at gøre op, hvad der præcist bruges på enkelte politioperationer, hænger det sammen med, at politiarbejde i det daglige ikke er struktureret i isolerede "kasser", idet den til rådighed værende styrke søges anvendt så bredt som muligt i den daglige operative og taktiske prioritering." Christine Antorini undrer sig nu over, hvorfor Københavns Politi ikke kan opgøre udgiften på Christiania, når det ikke var noget problem at opgøre politiets udgift under det danske EU-formandskab eksempelvis.