I stillingen får du mulighed for at styrke din politiske indsigt og bruge din kommercielle forståelse og interesse for politik og samfund til at opbygge netværksgrupper inden for fagpolitiske områder. I Altingets politiske netværksgrupper mødes ledende beslutningstagere for at diskutere, udveksle idéer og finde løsninger på samfundsudfordringer inden for deres fagområde.
Som en del af vores professionelle kommercielle afdeling vil du få ansvaret for kunden fra den første kontakt til salget afsluttes. Telefonen vil være dit primære værktøj når du rekrutterer medlemmer til Altingets politiske netværk.
Vi leder efter en person med følgende kompetencer:
Interesse og forståelse for dansk politik og samfundsforhold
God kommerciel forståelse og ønske om at arbejde med salg og kundekontakt
Evne til at være sparringspartner for kundens faglige udfordringer og forstå kundernes problemstillinger
Velformuleret både skriftligt og mundtligt
Resultatorienteret og vant til at arbejde med klare mål
Vi tilbyder:
Fast løn med en attraktiv provisionsordning
Et konkurrencedygtigt produkt med et stærkt brand
Et stort og unikt netværk med mulighed for at beskæftige dig med fagpolitiske områder, der interesserer dig
Stort ansvar for den kommercielle succes i Altinget og Mandag Morgen
En grundig oplæring, hvor du deltager i netværksmøder, møder kunderne og får et unikt indblik i forskellige politiske områder og problematikker
Hvis dette lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Noueman Hajjami på mail: [email protected] eller telefon: 3073 4965.