Regeringstoppen til topmøde om uddannelse: Endelig kan vi lave en ambitiøs reform
"Man kan godt være en mærkelig regering og lave noget fantastisk," sagde Lars Løkke Rasmussen, da han sammen med en håndfuld andre ministre deltog i uddannelsespolitisk topmøde i Odense.
Signe Løntoft
RedaktørVi har vidst det i årevis. Endelig gør vi noget ved det.
Sådan lød budskabet fra SVM-regeringens tre partiledere, Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), da de onsdag gik på scenen i Odense til regeringens topmøde om uddannelsespolitik.
"Man kan godt være en mærkelig regering og lave noget fantastisk," lød det fra Lars Løkke, der afviste, at regeringens uddannelsespolitik er et opgør med videnssamfundet.
"Tværtimod. Vi skærper jo indholdet og tør tænke stort og tage konsekvensen af de problemer, der har været tydelige i lang tid," sagde udenrigsministeren.
Moderator Niels Krause Kjær ville vide, hvorfor de tre partiledere, som alle har siddet i regering på skift i årtier, ikke har gjort noget tidligere, når de nu var enige om problemerne.
"Nogle gange kommer partier til at låse hinanden lidt fast. Spørgsmålet om adgangskrav har før fået alt til at gå i stå i en forligskreds," sagde Troels Lund Poulsen, der mindedes sine egne syv måneder som undervisningsminister tilbage i 2011.
"Nu bliver vi nødt til at se fordomsfrit på hele sektoren," slog han fast.
Topmødet, som fortsætter torsdag, kommer i kølvandet på to uddannelsespolitiske regeringsudspil, der blev præsenteret tirsdag. Deltagerne er repræsentanter for de faglige organisationer og interessenter.
Den evige fortabelse
Statsminister Mette Frederiksen understregede, at hun er stolt af regeringens udspil.
Hun reagerede på kritikken af, at et højere karakterkrav til stx og hhx vil ramme skævt og udelukke særligt drenge, unge med indvandrerbaggrund og unge fra uddannelsesfremmede hjem.
"Det er en forkert præmis. Det er netop de grupper, som vi taber i systemet i dag. Mange unge forlader grundskolen uden at kunne bestå dansk og matematik, og den etniske slagside er koloenorm, og det er den kønsmæssige også," sagde statsministeren.
Lars Løkke supplerede:
"I diskussionen om højere adgangskrav ligger en forestilling om, at det er den evige fortabelse, hvis man ikke kommer på det almene gymnasium."
Han slog til lyd for at rykke karakterdebatten et andet sted hen:
"Det lyder som om, at man får de karakterer, man får, og det kan man ikke gøre noget ved. Man kunne jo også få nogle højere karakterer. Jeg har selv set i arbejdet med Løkkefonden, hvor meget det faktisk kan lade sig gøre at rykke nogle af de drenge, som vi taler om her. Det er da en udfordring til folkeskolen, at drenge får lave karakterer."
Troels Lund Poulsen understregede, at udviklingen i landdistrikterne og de faldende ungdomsårgange gør det nødvendigt at handle:
"Hvis man ikke gør noget, så gør man alligevel noget," lød det.
Kvalitet og forkortelser
Efter samtalen med regeringstoppen var der oplæg ved Stefan Hermann, som tog salen af repræsentanter fra uddannelsessektoren med på en historisk tour de force gennem den vestlige verdens uddannelsespolitik.
I eftermiddagens program kunne deltagerne også møde børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren.
Tesfaye sagde blandt andet, at han på sine besøg på landets gymnasier oplevede velvilje til at imødekomme unges forskellige behov.
"Jeg oplever ikke så meget snobberi, hverken blandt de unge eller blandt stx-rektorerne. De vil gerne åbne deres døre for de unge, som bor i deres lokalområde," sagde han blandt andet.
Christina Egelund svarede på kritikken af, at udspillet om professionsuddannelserne lægger op til at forkorte flere uddannelser.
"Man skal passe på ikke at stirre sig blind på længde som det eneste parameter, man kan måle kvalitet på. Vi giver mulighed for, at man kan give flere timer og lave mindre hold. Det er vigtigt for de institutioner, der ligger nogle steder i landet, hvor det kan være svært at lave store hold," sagde hun blandt andet.