Ny institutleder på SDU
Pernille Tanggaard Andersen er ny institutleder for Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.
Bolette Høj
RedaktionsassistentPernille Tanggaard Andersen er blevet udnævnt som den nye institutleder for Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST) på SDU, hvor hun tidligere fungerede som viceinstitutleder.
Det skriver SDU i en pressemeddelelse.
"Vi har i forvejen et super godt samarbejde med Pernille, og nu får vi hende på denne måde endnu tættere på. Hun er meget vellidt, men samtidigt også utroligt dygtig, og de to ting sætter vi stor pris på hos os på fakultetet," siger Ole Skøtt, Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.