Det Frie Forskningsråds uafhængighed er afgørende

Af Finn R. Larsen
Formand for Akademikerne

Det Frie Forskningsråd skal have meget frie rammer til at uddele forskningsmidler og vurdere graden af excellence i de ansøgninger, som kommer. Det er godt at kunne konstatere, at begge politikerne i dette debatpanel, Jens Henrik Thulesen Dahl og Jeppe Bruus, støtter helt og fuldt op om det princip. Når talen falder på forskning i underjordiske væsener og sexlegetøj, er vi vel mange, som lige skal tænke efter en enkelt gang eller to, men det er jo netop i grænsetilfældene, at holdningen til rådets uafhængighed skal stå sin prøve.

Hvor lange er armene?
Armslængdeprincippet tilsiger, at politikerne skal afstå fra detailstyring af fordelingen af økonomiske midler - men der kan jo altid være forskel på, hvor lange arme man har. Vi må alle være opmærksomme på ikke at bedømme rådet på enkelte bevillinger, og her som på andre områder er det værd at se på helheden i bevillingerne og ikke på enkelttilfældene.

Hvis man vil skærme rådet fra politisering, er der også andre måder: Et forslag fra evalueringen gik på at styrke rådets uafhængighed ved at flytte sekretariatet ud af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Det forslag, synes jeg, at vi skal se nærmere på. Jeg har tidligere været med til foreslå et uafhængigt sekretariat for Innovationsfonden, og måske er det også den rette vej at gå med Det Frie Forskningsråds sekretariat. Omvendt har jeg ikke hørt mange kritiske røster om den indsats, sekretariatet har leveret med sin nuværende placering, så måske er det værd at afvente erfaringerne med Innovationsfondens organisering.

Andre veje til ligestilling end YDUN
Det Frie Forskningsråd har med opbakning fra politikerne igangsat YDUN med det formål "at styrke talentudnyttelsen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark". På godt dansk betyder det, at vi gerne vil have flere kvinder til at vælge en karriere som forskere, så vi også kan få gavn af de kvindelige forskerspirers talenter. Det er de færreste vel uenige i.

Men uanset hvordan man vender og drejer YDUN som redskab, så er der tale om en form for kønskvotering, lige som når vi taler om at bruge kvoter for at få flere kvinder ind i selskabsbestyrelserne. Om kønskvotering er en god idé, har mange af os stærke personlige meninger om, hvilket også fremgår af den offentlige debat om YDUN. Personligt finder jeg det vigtigt at pege på, at der også er andre veje til større ligestilling i forskningen, og én af de vigtigste er at skabe klarere karriereveje for unge forskere.

Hvis vi gerne vil holde på de unge kvindelige forskertalenter, så må universiteterne gå i brechen for at vælge de unge forskere til – kvinder som mænd – og tilbyde dem en fast stilling tidligere i karrieren.

Finn R. Rasmussen
Formand for Akademikerne

Alt for mange unge forskere kæmper sig igennem et utal af midlertidige stillinger og en lang årrække med tvivl om, hvorvidt der reelt er en karriere for dem i forskningen. Særligt kvinderne rammes af usikkerheden og vælger forskningen fra til fordel for mere ordnede forhold andre steder. Selvfølgelig skal en forsker kunne stå model til en vis konkurrence, men hvis vi gerne vil holde på de unge kvindelige forskertalenter, så må universiteterne gå i brechen for at vælge de unge forskere til – kvinder som mænd – og tilbyde dem en fast stilling tidligere i karrieren.