DFiR: Forventningerne til Innovationsfonden er tårnhøje

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Det har ikke skortet på forventninger til Innovationsfonden det seneste år. De har været fremsagt højt og klart. Ved Innovationsfondens housewarming tidligere på året afsluttede uddannelses- og forskningsministeren sin tale med at overbringe sin medbragte gave: ’En stor pakke – helt fuld af forventninger’. Her i Altingets debatpanel om Innovationsfonden er det også forventninger, der er et gennemgående tema.

En bred pallette af forventninger
Forventningerne kommer imidlertid på en meget bred palet. De overordnede forventninger er der bred enighed om; Innovationsfonden skal bidrage til vækst og beskæftigelse. Måden det skal ske på, er der mange bud på. Fra forskellig side er der forventninger til, at Innovationsfonden øger fokus på små- og mellemstore virksomheder, på flere ErhvervsPhDer, på mobilitet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder og på at etablere nye tilgange til projektstyring, hvor projekter stoppes, hvis de ikke er tilstrækkeligt perspektivrige. Innovationsfonden skal nå ud i hele landet tæt på landets virksomheder og universiteter, og fondens administration skal være enkel, effektiv og mindre bureaukratisk. Og der skal være forskellige administrative krav til små og store projekter. Dette er blot et udsnit af forventninger til, hvordan Innovationsfonden skal løse sin opgave.

DFiR melder sig gerne i koret med høje forventninger til Innovationsfonden. Det er på alle måder spændende og visionært, at vi i Danmark har fået etableret Innovationsfonden. I løbet af det første år har fonden taget en række skridt, der vidner om, at man ønsker at gøre tingene på en grundlæggende ny måde. Det bliver ikke ’business as usual’.

Umuligt at opfylde alle forventninger
Men hånden på hjertet. Innovationsfonden kan umuligt opfylde alle forventningerne. Det kan den ikke af den simple grund, at de samlede forventninger er store, brede og til tider modsatrettede. Det kan heller ikke lade sig gøre, fordi der i de samlede forventninger til Innovationsfonden, herunder også i fondens egne udmeldinger, er en tanke om, at Innovationsfonden dækker forsknings- og innovationsværdikæden bredere, end hvad der reelt var ansvarsområderne hos de organer, som fonden har afløst.

Det er også karakteristisk for det forventningspres, der møder Innovationsfonden, at ønskerne til fremtiden forståeligt nok mest handler om, hvad fonden skal gøre mere af. Få har udtalt sig om, hvad fonden ikke længere skal beskæftige sig med.

Innovationsfonden kan umuligt opfylde alle forventningerne. Det kan den ikke af den simple grund, at de samlede forventninger er store, brede og til tider modsatrettede.

Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Innovationsfonden må fokusere
Men Innovationsfonden er nødsaget til at fokusere sine virkemidler, hvilket uvægerligt vil betyde afskaffelse at nogle af de programmer og virkemidler, som tidligere hørte under de tre nu nedlagte organer. Det tror jeg mange vil hilse velkommen. Men hvordan kan man nu være sikker på, at det er de rigtige, man viderefører – måske i lidt ændret form – og de rigtige, man skrotter.

I den kommende tid vil konsekvenserne af Innovationsfondens ændring af virkemidler (investeringer) begynde at kunne ses og mærkes. Helt konkret er der nogle virkemidler, der vil blive afskaffet, og andre, der vil blive ændret markant. Et eksempel på et virkemiddel, der er blevet ændret, og hvor ændringen kan debatteres, er ErhvervsPostdocs. Hvor ErhvervsPostdocs tidligere blev ansat ved en forskningsinstitution, har Innovationsfonden ændret retningslinjerne, så det nu er virksomheden, der ansætter, og der er ikke længere krav om, at en forskningsinstitution deltager i projektet. Skal ordningen styrke samarbejdet mellem virksomheden og forskningsinstitutionen, er det måske ikke den mest optimale samarbejdsform.

En balance mellem revolution og stabilitet
I dag møder Innovationsfonden stor og bred opbakning. Det gør den med baggrund i forventning om indfrielse af forventningerne. Lakmusprøven bliver, om Innovationsfonden kan fokusere og ændre virkemidler på en måde, hvor brugerne af de tidligere tre organer kan genfinde sig selv i de nye rammer.
Det forudsætter en fond, der kan agere agilt. Fondens arbejde må nødvendigvis i en sådan fase have en vis karakter af ’trial-and-error’. Det har vi netop set et eksempel på, idet det først kom frem, at Innovationsfonden ville reducere antallet af ErhvervsPhD-stipendier. Men på baggrund af utilfredshed fra flere sider blev denne udmelding hurtigt ændret.

Når strategipapiret er tørt, og praksis tager over, bliver det interessant at se, hvordan Innovationsfonden vil agere i sit nye råderum. Det bliver en balancegang mellem revolution og stabilitet. Og stærke aktører vil have tårnhøje forventninger i begge retninger.