Eliteforsker roser danske kandidaters niveau
Julie Lundbek
Tv-redaktionsassistentPrisen er på 1,2 mio. kr., hvoraf 200.000 kr. er en personlig hæderspris, og 1.000.000 kr. går til forskningsaktiviteter.
Der uddeles fem priser årligt, og prisen blev uddelt første gang i januar 2007.
Universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter kan indstille kandidater til prisen.
Alle indstillinger vurderes af Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der udvælger og indstiller de fem personer til uddannelsesministeren.
Den 9. februar 2012 uddelte uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og HKH prins Joachim den prestigefyldte EliteForsk-pris til fem talentfulde forskere.
Altinget | Forskning & Innovation bringer i den kommende tid en portrætserie af prismodtagerne. Vi vil igennem artikelrækken forsøge at give svar på spørgsmål om, hvordan man bliver "elite", hvad der driver dem, der har fået prædikatet, og hvordan forholdene generelt er for at forfølge en topkarriere inden for sit forskningsfelt i Danmark.
I denne uge har Altinget | Forskning og Innovation spurgt den 43-årige professor i finansiering fra Københavns Universitet, Peter Norman Sørensen, om dét at få et eliteprædikat som forsker, om højdepunkter i karrieren og om forudsætningerne for forskningsspirer i det danske system.