Milliarddyr gasledning til Lolland-Falster har kun én virksomhed som kunde
Gasledningen til Lolland-Falster er blevet næsten dobbelt så dyr som ventet. Og indtil videre er Nordic Sugar den eneste virksomhed, der gør brug af ledningen. Forventningen var, at omkring 20 virksomheder ville blive koblet på det milliarddyre gasrør.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørNordic Sugar er den eneste virksomhed, der er koblet på den nye gasledning til Lolland-Falster.
Det oplyser statens gasdistributionsselskab, Evida, til Jyllands-Posten.
Her lyder det samtidigt, at private heller ikke har adgang til gasledningen.
"Efter de nuværende regler for gasdistribution forudsætter en tilkobling (af private kunder, red.), at Evida kan tilkoble på baggrund af en varmeplan. En sådan eksisterer ikke på nuværende tidspunkt for området. Udarbejdelse af en sådan vil skulle ske på baggrund af samfundsøkonomiske beregninger," skriver Evida.
I februar 2021 lød det ellers fra fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at 15 til 25 virksomheder havde tilkendegivet, at de gerne ville kobles på det 792 millioner dyre projekt, der fra 2024 skulle forsyne Lolland-Falster med mere klimavenlig energi.
Men da det 115 kilometer lange gasrør, som planlagt blev taget i brug i begyndelsen af september, var timingen det eneste i udmeldingen, der stadig holdt vand.
For udover at Nordic Sugar er den eneste virksomhed, som bruger gasledningen, er prisen for projektet også løbet op i 1,4 milliarder kroner, hvilket svarer til en budgetoverskridelse på 84 procent i forhold til regeringens melding fra februar 2021.
Andel havde kontrakter med fem virksomheder
Daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen Dan Jørgensen (S) præciserede i sommeren 2021 over for Altinget, at selvom regeringen regnede med, at flere virksomheder ville benytte gasledningen, havde regeringen ikke et mål for, hvor mange selskaber der skulle kobles på.
"Der er ingen tvivl om, at det handlede om Nordic Sugar og så, at vi havde en hel landsdel, som ikke havde adgang til den gasinfrastruktur, som størstedelen af landet har - og det selvfølgelig uretfærdigt. Herunder er der så en række virksomheder, men om det er 15, 25, 10, 30 eller 1 er ikke så vigtigt for beslutningen," sagde han dengang.
Gasleverandøren Andel satsede dog også på, at et tocifret antal virksomheder ville blive tilkoblet gasledningen, så snart den skulle tages i brug.
"Vi forventer, at der vil være omtrent 20 kunder, der er parate til at blive tilkoblet, når anlægsarbejdet er afsluttet, og ledningen står klar til at imødekomme den lokale," lød det i 2021 til Altinget fra Henrik Iversen, der dengang var underdirektør i Andel-koncernens handelsselskab.
Og i et folketingssvar blev det oplyst, at Andel havde indgået kontrakter med fem virksomheder.
"Der er indgået aftale med fem virksomheder, herunder Nordic Sugar, og at yderligere 15 erhvervskunder har vist interesse for at blive koblet på gasledningen," lyder det her.
Udover Nordic Sugar var der tale om Hardi International i Nørre Alslev, Metalcolour i Øster Toreby, Raaco i Øster Toreby, NCC i Maribo, bekræftede Andel dengang til Altinget.
Altinget har kontaktet Andel for at høre, hvorfor de resterende fire virksomheder med en kontrakt ikke er blevet tilsluttet, men selskabet er endnu ikke vendt tilbage med et svar.
Massiv kritik
Udgifterne til gasrøret finansieres via tarifferne, og dermed står 292.000 private gaskunder og omkring 38.000 virksomheder tilbage med størstedelen af milliardregningen.
Den sidste del finansieres Andel, som betaler 100 millioner kroner for at leje sig på ind på gasledningen i 15 år for at kunne sælge gas til Nordic Sugar.
Og finansieringsmodellen har været udsat for heftig kritik.
"Vi siger nej til hele finansieringsmodellen. Når man laver erhvervsstøtte, skal det finansieres over finansloven, og det gælder også for støtte til grønne projekter. Det skal ikke være el- eller gaskunderne, der finansierer de," lød det i 2022 fra Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, til Altinget.
Også energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet har gentagne gange kritiseret projektet, ligesom Enhedslisten og Radikale har forsøgt at stoppe projektet.
"Det var dårlig samfundsøkonomi allerede fra begyndelsen. Nu bliver det helt elendigt. Det her skal ses som direkte statsstøtte til en enkelt virksomhed," sagde Radikales daværende energiordfører, Rasmus Helvleg Petersen til Altinget i 2022 i forbindelse med, at udgifterne til projektet voksede.