Tommy Ahlers nupper Søren Pinds opstillingskreds
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) får Østerbro som opstillingskreds til det kommende folketingsvalg.
Amalie Bjerre Christensen
Market AnalystDen nye uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har nu fået sig en opstillingskreds forud for det kommende folketingsvalg.
Det skriver han på sin Twitterprofil.
Tommy Ahlers bliver folketingskandidat for Venstre på Østerbro. En kreds, som han overtager, fordi den nu tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har valgt at forlade politik.
"Først tog jeg hans ministerium. Nu tager jeg kredsen. Tak til Søren Pind og tak til Venstre Østerbro for at vælge mig som jeres folketingskandidat. Glæder mig til at føre valgkamp i København," skriver Tommy Ahlers på Twitter.
Først tog jeg hans ministerium. Nu tager jeg kredsen. Tak til @sorenpind og tak til Venstre Østerbro for at vælge mig som jeres folketingskandidat. Glæder mig til at føre valgkamp i København. pic.twitter.com/6n0AqP8bS4
— Tommy Ahlers (@aahlers) 27. juni 2018