Fredsfond er vokset markant på ti år – og udviklingsbistanden betaler
UDVIKLING: Udviklingsbistandens bidrag til Freds- og Stabiliseringsfonden er siden 2010 vokset fra 60 til 400 millioner kroner årligt. Et eksempel på udhulingen af bistanden, mener EL, mens SF vil overveje finansieringen inden næste finanslov.
![FN's fredsbevarende indsatser er blandt modtagerne af bistand gennem Freds- og Stabiliseringsfonden. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/194937/67485.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørNår vi først skal have betalt flygtninge i Danmark, nødhjælpen i flygtningelejrene og bagefter også skal betale konfliktløsning og stabiliseringsindsats med udviklingsbistanden, så udhuler vi den. Jeg så hellere, at vi udhulede lidt i militæret i stedet i den her sammenhæng.
Christian Juhl
Udviklingsordfører i Enhedslisten
Danmarks Freds- og Stabiliseringsfond er blevet over tre gange større på ti år, så den i 2020 har et budget på over en halv milliard kroner.
Og det er ulandsbistanden, der med et bidrag i finansloven for 2020 på 400 millioner kroner betaler langt størstedelen af regningen.
Det er Christian Juhl, udviklingsordfører i Enhedslisten, stærkt utilfreds med.
Freds- og Stabiliseringsfonden blev oprettet i 2010 og har ifølge fondens årsrapport for 2019 som formål ”at øge sikkerheden i Europa og i Danmark i tråd med regeringens prioriteter og FN’s Verdensmål”.
Indsatserne sker i femten lande, men særligt Syrien, Irak, Afghanistan, Afrikas Horn og FN's fredsbevarende arbejde er store modtagere af Danmarks bistand gennem fonden.
Fonden bidrager med alt fra opbygning af vand- og sanitetsforhold til konfliktmægling, valgobservation, minerydning og opbygning af fremmede staters forsvar.