Uddannelserne sikres

null
De omfattende besparelser på uddannelsesområdet har givet så alvorlige dønninger i den borgerlige lejr, at både forsknings- og fungerende undervisningsminister, Helge Sander (V) og Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech, nu lover, at nedskæringerne kun er en engangsforestilling.

Begge politikere siger til Jyllands-Posten, at man til næste år vil kæmpe ekstra hårdt for ressourcer til uddannelsesområdet for at leve op til regeringsgrundlaget, som blandt andet understreger, at der skal sikres »en høj kvalitet i uddannelsessystemet.«

»Det er en reparationsfinanslov med store krav til at indfri valgløfterne. Men jeg må understrege, at tallene for årene 2003-2005 er tekniske fremskrivninger, og det bliver ikke de tal, som universiteterne vil komme til at opleve.

Jeg vil i hvert fald kæmpe en hård kamp for, at området bliver styrket, når vi skal i gang med næste års finanslov, og det vil jeg gøre med regeringsgrundlaget i hånden,« siger Helge Sander og mener, at der er tale om en helt speciel situation i år.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024