Momstab på op mod en milliard
Kristian Brasen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
"Alle danske brancher har etableret sig med momsnumre i Tyskland, hvor de tilbyder danske kunder at slippe for den danske moms. Det er et accelererende problem for statskassen,« siger en af de førende eksperter på området, Gunnar Tessin, statsautoriseret revisor og leder af revisionsfirmaet KPMGs dansk-tyske afdeling i Aabenraa.
»Politikerne tror, at grænsehandel er et spørgsmål om øl, spiritus og cigaretter, men i virkeligheden er de varegrupper blot en lille del af virkeligheden. Fænomenet er langt mere omfattende,« siger Gunnar Tessin.
Bådbranchen, møbelhuse, cykelhandlere, radio-TV butikker, hvidevareforretninger, campingbutikker og køkkenforretninger sælger ifølge Berlingske Tidendes opringninger dyre mærkevarer til danskerne med tilbud om at slippe for at betale dansk moms.