Formandens tale ved Landsudvalget for Svins årsmødet
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ja, det er jo positive signaler, vi nu hører fra afsætningssiden. Prognoserne
er ikke helt så dystre, som vi frygtede. Vi har måske allerede set bunden af
lavkonjunkturen.
Vi har også andet at glæde sig over i disse tider.
Til vores store tilfredshed har den nye regering overtaget en række af
de slogans, svinesektoren har brugt i mange år.
- Vækst med vilje !
-
Dyrs velfærd - vores ansvar !
- Mere miljø for pengene
!
Målsætningerne står vi altså ikke alene med!
Når vi ser på
danske svineproducenters indsats, må vi konstatere, at vi lever 100% op til vore
egne slogans. Det er flot, men også nødvendigt.
Vi har viljen til at
klare os i den internationale konkurrence.
Vi flytter dyrene til stalde
med bedre dyrevelfærd.
Og vores forsknings- og udviklingsaktiviteter
overgås ikke af svineproducenter i -noget - andet - land - heller ikke på
miljøområdet.
Vi forventer til gengæld, at regeringens erhvervspolitik
indeholder samme dynamik.
I Statsministerens åbningstale sagde han helt
nøjagtigt: "Vi vil se nærmere på Landbrugsloven og muligheden for at forenkle
den detaljerede og omfattende regulering, ikke mindst i lyset af udviklingen i
EU's landbrugspolitik".
Der blev samtidigt annonceret en blandet buket af
lovforslag af betydning for os:
Hånden på hjertet ! De nye forslag er ikke noget, der får os til
at lette af begejstring.
Når systemskiftet efter den gamle regering skal
udmøntes, ja, så har regeringen tilsyneladende en vis berøringsangst over for
vore synspunkter og ideer.
Heldigvis er der flere glæder end skuffelser.
Og vi bevarer håbet om, at de forskellige ministre fortsat er inden for
pædagogisk rækkevidde.
Fra høj- til lavkonjunktur Vore indtægter var
rekordhøje sidste år med 700.000 kr. Prognosen for i år siger 150.000 kr. for et
gennemsnits heltidsbrug. Flotte tal, men beregnet som lønindkomst var vores
timeløn i fjor kun 232 kr., og i år er vi nede på 80 kr. i timen!
Kontakt banken, før banken kontakter dig
Tallene dækker over
meget store forskelle, og lige nu kører mange producenter med underskud.
Det springende punkt for økonomisk overlevelse drejer sig på kort sigt
om likviditet - eller tilstrækkelig trækningsret på kassekreditten. Mindst frem
til næste høst.
Renten er historisk lav. Men stadigvæk kan der være
penge at hente ved at se på lånetyper og afdragsprofiler - og evt. valg af
valuta.
Jeg ved, at de lokale økonomi- og svinekonsulenter er forberedte
og sidder klar til at lave den nødvendige, individuelle vurdering.
Långiverne har al - mulig - grund - til at reagere roligt i den
nuværende situation.
Specielt vil jeg appellere til, at de unge
besætningsejere, som er fundamentet i vores fremtidige produktion, bliver
behandlet ordentligt og fair.
Med ordentligt mener jeg, at - långiverne -
laver -en grundig vurdering og ser på evnerne over en længere periode.
Noteringsnedgang eller pludselige sygdomsudbrud, fx PMWS, må ikke være
stopklods for den enkelte, unge producent.
Ej heller midlertidige
problemer ved omlægning til løsgående søer.
I svinesektoren har vi altid
- kendt - vilkårene med svingende indtjening. Vi er indstillet på at anskue
situationen mere langsigtet, og det samme må vi forvente af bank og
realkredit.
Vi forventer, at de krediterer os svinesektorens
styrkepositioner. Vi har store værdier alene i kraft af hele vores organisation.
Fx ejerskabet af slagterierne, effektivt avlsarbejde osv.
Vi er ikke
taberne, og vi bliver ikke taberne i det hårde internationale
udskilningsløb.
Opdeling på indtjening og gæld
Landskontoret for
Driftsøkonomi laver en såkaldt kvadratanalyse - en opdeling på indtjening og på
gæld. Gruppen med høj gældsprocent er typisk yngre landmænd - helt
naturligt.
Man skulle jo nødig blive fattigere af at være svineproducent!
Bekymringen for høj gældprocent bør ikke omfatte producenter, som
samtidig har en god indtje-ning. Dækningsbidraget er stadigvæk helt afgørende
for økonomien - nu og i fremtiden.
Men gruppen med høj gæld og lav
indtjening har overraskende nok også en lav gennemsnitsalder. Blandt de rene
slagtesvineproducenter er den nede på kun 41 år.
I Landsudvalgets
modelberegninger ser det ud til, at den bedste fjerdedel stort set kan klare sig
igennem. Gruppen har minimumsomkostninger på knap 8 kr. pr. kg uden renovering
og 9 kr. med renovering.
Kan man klare det, skal man ikke skære ned på
renoveringer og investeringer, hvis man ønsker at fortsætte som svineproducent i
fremtiden.
Produktionsændringer er - nu - engang - billigst at gennemføre
under en lavkonjunktur.
Regnestykket tyder desværre på et underskud for
den dårligste fjerdedel. Minimumsomkostninger for denne gruppe producenter er
tæt på 10 kr. - 9,56 kr. pr. kilo. Med afskrivninger er tallet 10,75.
Et
klart faresignal!
Tallene vidner samtidigt om, at der er håb om at
forbedre situationen på lidt længere sigt.
Ansvaret og muligheden for den
enkelte producent består - i - at - udnytte -tilgængelig - viden om moderne
svineproduktion.
Landsudvalget har til gengæld
ansvaret for at tilvejebringe den nødvendige strøm af viden og produktudvikling.
Det ansvar vil vi fortsat leve op til.
Investeringer
Hvis prognosemagerne får ret i, at
lavkonjunkturen bliver mild, tyder - meget - på, at vi står med en helt ny type
strukturtilpasning. De traditionelle svinecykler vil i så fald ikke længere slå
så hårdt igennem.
De økonomer, som mener, at svinebrug er lavteknologisk
og derfor ikke hører hjemme i et højtløns-område som Danmark, overser to
væsentlige forhold.
For det første kræver svineproduktion meget store
investeringer pr. arbejdsplads. For det andet er effektivitetskravet virkeligt
højt alene for at aflønne kapital og arbejde.
Selv nu, i den aktuelle
lavkonjunktur, investerer danske svineproducenter på livet løs. Årligt
investerer vi omkring 3 milliarder kroner.
Vi ser imponerende vækstrater
på mange ejendomme. Børsens artikler om gazellevirksomheder inden for landbruget
er en fornøjelse at følge, og det er positivt, at gazellerne er spredt over hele
landet.
Vi kan endda læse i avisen, at svinene flytter til Sjælland
!
De nye producenter
Store besætninger kan - alt andet lige -
producere billigere pr. kg.
Vi ser nu unge landmænd satse på store
sohold. 800 til 1200 søer med 7 kilos produktion.
Produktion i den
størrelsesorden gør, at systematik og medarbejderpleje bliver afgørende for
økonomisk overlevelse.
Vi - bønder - er - blevet - virksomhedsledere, og
vi skal handle derefter !
En sådan stordrift af sohold gør, at afsætning
og aftagere af smågrisene får afgørende betydning.
Aftagerne skal stå klar,
når smågrisene er klar til afgang. Når en række tidligere kvægbrugere skifter
til svin, skal vi derfor hilse hjerteligt velkommen i "svinestien".
Fhv. kvægfolk kaster sig typisk over
slagtesvineproduktion og især FRATS-princippet. Meldingerne er tydelige. At
skifte fra kvæg til svin er ikke noget, man bare sådan lige gør.
Udover investering i staldene kræver nyfravænnede grise stor
opmærksomhed. Praktik, Erfa-grupper og råd fra svine-konsulenten skal herfra
varmt anbefales.
Succeshistorier på dette felt er helt afgørende. Både
for de nye producenter, men så sandelig også for os andre!
Vi er alle
afhængige af en stor og stabil slagtesvineproduktion i
Danmark.
Strukturudvikling og konkurrenceevne
Strukturmæssigt står vi
stærkt, og sammenholdt med vores effektivitet er der ingen udsigt til, at
svinene udvandrer fra Danmark. Nedlagt produktion ét sted opvejes af udvidelser
og nybyggeri på andre bedrifter.
Hos vore nærmeste konkurrenter er
situationen helt anderledes.
Tyskland er som bekendt afgørende for udviklingen i den
europæiske produktion. Men strukturen er helt forskellig fra vores. Over 1 mio.
tyske søer står i besætnin-ger med under 100 søer.
I løbet
af 90'erne har der været en betydelig produktionsnedgang i Tyskland, og vi må
forvente yderligere nedgang i de kommende år.
Østeuropa har endnu flere
små producenter og færre store producenter til at tage-over. Lad mig blot nævne
Ungarn, som producerer knapt 5 mio. slagtesvin. Halvdelen af denne produktion
eller 2,5 million svin produceres af 400.000 - forskellige landbrug eller 6-7
svin pr. landmand - årligt altså.
Konkurrencen kommer først og fremmest
fra lande som Canada og Brasilien. Men også de to lande har sit at slås med.
Canadierne har nu højere foderpriser end os, og
produktionsomkostningerne lig-ger 50% over deres notering. Canada har for få
svinepassere og for få slagterier, og 6 mio. smågrise bliver afsat på usikre
vilkår til USA. Endelig er den canadiske befolkning meget - mere - negativt -
indstillet over for svineproduktion, end vi er vant til i Danmark.
I
Brasilien er finansiering og infrastruktur - veje og slagterier - det helt store
problem. Pengene fly-der hele tiden i den retning, som er mest profitabel for
långiver. Alternativet til investering i svin kan fx være kyllinger, turisme
eller helt andre ting.
Finanssektoren kræver en forrentning - på -
18-20%, og sådanne krav til lønsomhed kan blive vores redning de kommende
år.
Støtteordninger under
forandring
Udvidelsen af EU er noget, vi ser
frem til. Østeuropæisk landbrug er ikke nogen reel trussel for danske
svineproducenter. Tværtimod giver udvidelsen bedre markedsadgang til ca. 100
mio. for-brugere.
EU's landbrugsordninger kommer derimod under pres.
Kommissionen har allerede været på banen med oplæg til nye
støtteordninger.
Markedsordningerne på planteområdet står for skud, og
den direkte støtte til landmændene skal frakobles
produktionen.
Landdistriktspolitikken i EU kommer desuden til at lægge
beslag på hver femte støttekrone.
Pengene til landdistrikter bliver
øremærket udviklingsformål, som miljø, dyrevelfærd, fødevarer og det
multifunktionelle landbrug.
Intet er endnu fastlagt, men vi skal være
yderst opmærksomme, så svinesektoren får sin andel i de nye
støtteordninger.
I forbindelse med østudvidelsen og revision af
landbrugspolitik og støtteordninger har vi fuld tillid til, at regeringen
varetager vore interesser i EU på bedste vis.
Ophør af Dyrevelfærdstøtteordning
Derimod er vi helt uforstående overfor, at
Dyrevelfærdstøtteordningen har fået sin dødsdom.
Forbedrede søgemuligheder
havde ellers gjort ordningen til en succes, og i år løber ansøgningerne samlet
set op i 120 mio. kr.
Vores vilje til nye investeringer i dyrevelfærd
bliver fejltolket. I stedet for et klap på skuldrene fjer-ner politikerne de
midler, der positivt påvirker investeringer i forbedret dyrevelfærd.
At
vi er foregangsmænd med hensyn til dyrevelfærd - ikke bare i Europa, men i hele
verden - er en investering i fremtiden til gavn for hele samfundet. Men aktuelt
er investeringen en økonomisk belastning for os. Derfor opfordrer vi -- på - det
- kraftigste regeringen til at bibeholde støtteordnin-gen!
Tør vi tro på
stigning i jordpriserne?
Svineproducenter er også
jordejere og dermed bundet til økonomien i jordbrug. Ingen vej udenom.
Inderst inde tror vi alle, at
jordpriserne også stiger i fremtiden. Hidtil er prisen kun gået een vej - nemlig
opad!
Fra midt i 90'erne er jordpriserne fordoblet. Det gav ekstra
lånemuligheder under den sidste lavkon-junktur. Men satsning på værdistigninger
igen, er en yderst usikker strategi.
Vi bør - uden at være pessimister
- iagttage og forholde os til en række nye tendenser: