TV-regionerne skal frem i første række
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
De regionale TV 2-stationer får en meget, meget stærk placering i mediebilledet fremover, og det synes vi også er en vældig god ting. De bliver faktisk - om jeg må bruge udtrykket - som små stater i staten og også et utrolig uundværligt billede i den lokale mediedækning.
Poul Nødgaard
Medieordfører (DF)
Jens Rohde (V):
For megen af den lovgivning, som jo er en udmøntning af medieaftalen, som Dansk Folkeparti og regeringen indgik i sommer, rummer kimen og adgangen til de liberaliseringer, som branchen så længe har sukket efter, og som også vil give et langt bredere og mere interessant mediebillede i Danmark.
Det, vi gør her, er bl.a., at vi nu på radioområdet endelig får ophævet statsmonopolet, Danmarks Radios monopol på landsdækkende radio, at vi styrker de kommercielle lokale stationers muligheder for at samarbejde, for at netværke, at vi øger sendestyrkerne, og så er der et meget vigtigt principielt spørgsmål, som vi har fået taget op her, nemlig at man ikke længere skal søge om tilladelser, at man har ret til at udbrede sig i elektroniske medier, hvilket jo også bør være helt naturligt, eftersom man jo sådan set bare kan lave radio på internettet, hvis man har lyst til det. Så på radioområdet er det her særdeles positivt.
Jeg forstår ikke, hvorfor de øvrige partier i Folketinget ikke har tilsluttet sig medieaftalen. Jeg synes selvfølgelig, det er deres eget valg, men det er så vigtigt et område, at man må undre sig over, at oppositionen har valgt at stå uden for at præge udviklingen på det her område, men det er jo deres valg. Det, der skal blive interessant at høre, er, hvad oppositionen egentlig mangler for at ville have været med, men det vil debatten jo forhåbentlig vise.