Klonede kalve
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Tre drægtige køer på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole er blevet vigtige brikker i spillet om dansk forskning. Køerne er rugemødre for klonede kalve; men i Danmark tillader vi kun klonede fostre til videnskabelige formål – ikke levendefødte klonede dyr.Det kan lyde kynisk; men tusinder af forsøgsdyr må hvert år lade livet i videnskabens tjeneste. En så vigtig sag som levende kloner skal ikke afgøres af medfølelsen med tre kalve; og politikerne skal ikke beslutte sig med en imaginær revolver for brystet.
Berlingske
På lederplads
Forskerne er, helt forståeligt, interesserede i at få kalvene til verden og prøver derfor at få fremskyndet en tilladelse til levende klonede dyr. (...)
Men som flere politikere er inde på, er der ingen grund til at forhaste sig. Det kan lyde kynisk; men tusinder af forsøgsdyr må hvert år lade livet i videnskabens tjeneste. En så vigtig sag som levende kloner skal ikke afgøres af medfølelsen med tre kalve; og politikerne skal ikke beslutte sig med en imaginær revolver for brystet.
Forskernes argumentation er for så vidt i orden. Kloning og bioteknologi i det hele taget er et af tidens vigtigste videnskabelige områder. Danmark er godt med på feltet, og vi skal ikke sakke bagud på et område, der kan føre til store fremskridt inden for f.eks. sygdomsbekæmpelse. Det er også afgørende, at en del af denne forskning foregår i offentligt regi, fordi der er store kommercielle interesser forbundet med området.(...)
Kloning er et følsomt område. Vi har klart behov for mere viden, og forskernes ønske om at kunne studere levende kloner til videnskabeligt formål er rimeligt. Men det handler også om etik og omgang med levende væsener. Der er hos mange en naturlig skepsis over for videnskabens lyst til at lege Vorherre. En skepsis forskerne må vise respekt for. Den overvindes ikke ved skjulte trusler.