Debat

Fogh efter formandskabet

Koncentrat af kommentaren "Fogh efter formandskabet" i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin 9/12-02 om statsminister og V-formand Anders Fogh Rasmussens situation efter EU-formandskabet.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Når det danske EU-formandskab om få dage kulminerer, kan statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blive skrevet ind i historiebøgerne som regeringschefen, der sikrede den store udvidelse af EU. Meget større bliver det ikke for en dansk statsminister.

I dansk og international presse vil han blive rost for at have stået i spidsen for et effektivt formandskab, og han vil høste anerkendelse for at have satset 100 procent på udvidelsen.

Roserne til Fogh vil være fortjente. Men samtidig hører det med, at mekanismen i EU's roterende formandskab nu engang er sådan, at når tingene lykkes, får formandskabet ros, og hvis tingene mislykkes, bliver formandskabet centrum for skånselsløs kritik. Også selv om formandskabet hverken har kunnet gøre fra eller til.

Det interessante spørgsmål er, hvad Fogh vil bruge sin nye position til.

Indenrigspolitisk kan han optræde med endnu større sikkerhed end før, og han vil stå stærkere overfor Socialdemokratiets kommende leder, Mogens Lykketoft.

Men Fogh vil ikke blive i statsmandsrollen. I valgkampen for lidt over et år siden demonstrerede han netop selv, hvor effektivt en oppositionsleder kan punktere en statsmand - Nyrup - ved at fokusere på danskernes jordnære problemer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024