Afstanden øges over Atlanten
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
En sådan forsimpling giver udmærket grobund for den latente antiamerikanisme, som dukkede frem til overfladen, da PLS Rambøll målte danskernes syn på den eneste tilbageværende supermagt og dens præsident. 52 pct. af de adspurgte har som omtalt ændret syn i negativ retning på USA, efter at George Bush afløste Bill Clinton som præsident.
På baggrund af ugers elementære frygt for krig og visse massemediers konsekvente fremstilling af præsident Bush som en skydegal cowboy blottet for diplomatisk sans kan denne ændrede holdning til USA ikke betragtes som specielt overraskende. Den følger et europæisk mønster.
Men indstillingen er urimelig og uretfærdig over for et land, som i nødens stund er ilet Europa til hjælp - og over for en præsident, der hidtil har afholdt sig fra som solist at køre frem i kampvogn uden bakgear. George Bush forfølger en linje, der er forankret i FN's beslutninger.
Allerede derfor savner det mening, når Socialdemokratiet i kommentaren til denne meningsmåling kan opfordre regeringen til at stoppe en falden-på-halen-politik over for USA. Også Danmarks politik bygger på, at ethvert initiativ over for den skrupelløse diktator, Saddam Hussein, skal hvile på FN's sikkerhedsråds beslutning.(...)
Europæere har George Bush desværre mere end svært ved at få i tale. Han ynder åbenbart - i selskab med sin forsvarsminister - at optræde så provokerende over for specielt Tyskland og Frankrig som muligt.
Derved øges desværre afstanden over Atlanten - og på et tidspunkt, da alle kræfter burde stå sammen i bestræbelserne på at afværge krig.
Jyllands-Postens leder
Om USAs rolle i Irak-krisen
Europæere bryder sig generelt ikke om præsidentens meget amerikanske retorik.
Dette kan jo så være en trøst for alle, der værdsætter Amerika efter fortjeneste, at den udbredte skepsis mere går på form end indhold. Præsidentens handlinger er, som Leif Davidsen rigtigt får sagt, ikke så rabiate, som de lyder.
Europæere har George Bush desværre mere end svært ved at få i tale. Han ynder åbenbart - i selskab med sin forsvarsminister - at optræde så provokerende over for specielt Tyskland og Frankrig som muligt.
Derved øges desværre afstanden over Atlanten - og på et tidspunkt, da alle kræfter burde stå sammen i bestræbelserne på at afværge krig.