Erhvervsorganisation dumper VK-plan

Kritik af VKs skatteudspil fra en uventet kant: Dansk Handel & Service mener, at regeringens skattereform svigter dem, der vil yde en ekstra indsats.

Det virker som om de seneste 50 års fordelingspolitik er blevet en så fundamental del af vores kultur, at heller ikke en borgerlig regering vil anerkende, at de personer, der yder en ekstra indsats, også skal have gavn af det

Poul Erik Pedersen
Formand, Dansk Handel & Service
Fakta
Dansk Handel & Service er arbejdsgiver- og erhvervsinteresse-organisation for danske handels- og servicevirksomheder og blev dannet 1. juli 1993. Vi har i dag knap 6000 medlemmer, og i samarbejde med en række brancheorganisationer repræsenterer vi mere end 25.000 virksomheder.

Dansk Handel & Service arbejder målrettet for at skabe optimale konkurrencevilkår for handels- og servicesektoren i Danmark.


Kilde: danskhandelogservice.dk
En af VK-regeringens traditionelle store støtter, brancheorganisationen Dansk Handel & Service dumper det nye skatteudspil.

"Det er et skuffende oplæg og desværre et skridt i den forkerte retning", siger formanden for Dansk Handel & Service, adm. dir. Poul Erik Pedersen.

"Det er ikke hensigtsmæssigt at satse på en skattemodel, der i realiteten ikke sætter marginalskatten i spil. Regeringens skattemodel er stik mod de europæiske skattesystemer, vi sammenligner os med," siger Poul Erik Pedersen og lægger til:

"Det er at gå i den forkerte retning, når man ikke fokuserer på marginalskatten hos langt den største del af den danske befolkning. Den del som gennem viden, innovation og ekstra indsats skaber den overvejende del af samfundets merværdi. Grundideen bag oplægget betyder, at Danmark mister sin internationale konkurrenceevne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024