Danmark sælger kampfly til Argentina for milliarder
Efter flere års arbejde underskrev den danske og den argentinske forsvarsminister tirsdag en aftale om, at Argentina køber 24 brugte F-16 fly af Danmark. Handlen vurderes at have en værdi på mere end to milliarder kroner.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/280812/62938.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørDet blev ét land, og det blev Argentina, der løb af med 24 brugte danske F-16 fly, som vi har haft til salg gennem flere år.
F-16-flyet produceres af amerikanske Lockheed Martin.
Det fløj første gang i 1974 og er indtil nu produceret i over 4.600 eksemplarer.
Flyet er stadig i produktion og tilbydes ofte til lande, som USA ikke ønsker at sælge F-35 til, eller lande, som ikke har råd til F-35. Men som gerne vil have et nyt kampfly.
”I Danmark er vi ved at generationsskifte vores flåde af kampfly med nye F-35-fly. Derfor glæder det mig meget, at de danske F-16-fly, der over årene har tjent os godt og er blevet grundigt vedligeholdt og teknologisk opdateret, nu kommer til gavn i det argentinske flyvevåben. Med handlen styrker vi det danske-argentinske forsvarssamarbejde, samtidig med at Argentina bliver en del af den globale F-16-familie,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.