Liberal Alliance: FMI’s arbejdsgange stiller Danmark i en kritisk situation

Det er på mange måder skandaløst, at vi politisk kanaliserer enorme summer af penge ind i en organisation, der åbenlyst har svært ved at magte opgaven. Det er skandaløst, fordi det er spild af borgernes skattekroner, men ikke mindst fordi, at vi hverken har tid eller råd til at nøle på forsvarsområdet. Der er vigtige ting på spil.

FMI sjusker med processer og deadlines

For knap tre måneder siden besluttede vi i forligskredsen at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget. Det er positivt, for alt for længe har forsvarsområdet været alt for underprioriteret, og derfor er det vigtigt, at vi prioriterer at tilføre flere midler.

Men til trods for det, som skal forestille at være en professionalisering og løft af Forsvaret, bliver der alligevel i FMI sjusket med processer og deadlines. Det undergraver tilliden til vores forsvarssystem, og det sætter potentielt vores, og udsendte soldaters, sikkerhed på spil.

Kommunikationen og fortroligheden mellem Forsvarsministeriet og FMI ikke er god nok.

Carsten Bach (LA)
Forsvarsordfører

En ting er, at analysen viser, at FMI ikke magter opgaven. Det vil kræve en fuldstændig nytænkning. Men der er også brug for mere stringens i processerne. FMI har i mange år kørt på den samme (konservative, vil onde tunger hævde) måde. Det har fungeret – passet til tidens tegn – vil nogen mene. Nu er vi et sted, hvor der er behov for en revurdering.

Tiden kalder på udvikling på et område, der i dansk historik alt for længe har lidt under stilstand. Uden øje på effektivisering, optimering eller teknologisering. Det er vi i dag nødt til at lave om på.

Derfor er det også positivt, at forsvarsministeren har sat gang i en drøftelse af, hvordan FMI skal struktureres i fremtiden. Analysen er kritisk, men kærkommen.

Gentagende tillidsbrud

Især i de seneste år har tilliden til forsvaret fået ridser i lakken. Gentagne gange har vi politikere såvel som befolkningen været vidne til, hvordan FMI begår fejl i udbudsprocesser, som medfører, at udbud må gå om, og vigtigt materiel forsinkes. Det er ikke blot pinligt og uprofessionelt; det skader også troværdigheden og svækker tilliden til systemet som helhed.

For eksempel blev et udbud om indkøb af langtrækkende droner til Forsvarets opgaveløsning i Arktis til en værdi af 750 millioner kroner pludselig annulleret af FMI i maj 2023.

Udbuddet blev igangsat allerede i 2021, men er grundet fejl fra FMI endnu ikke afsluttet. Kun en måned senere, i juni 2023, blev endnu et udbud annulleret – denne gang om indkøb af slæbesonar til to danske fregatter, som Folketinget ellers havde godkendt tilbage i 2018.

Ligeledes er indkøbet af taktiske droner til brigaden endt i en juridisk lås, og vi får ikke det rigtige materiel ud til vores forsvar, blandt andet grundet et ikke præcist formuleret udbud og behandlingen hos FMI.

Behov for nytænkning

Der hersker i Forsvaret, og måske også på Christiansborg, en isoleret silo-tilgang. Sagen med Iver Huitfeldt, der blandt andet betød lækkede dokumenter, divergerende redegørelser og urigtige oplysninger til Folketinget, tjener – beklageligvis – som lysende eksempel.

Her så vi, at kommunikationen og fortroligheden mellem Forsvarsministeriet og FMI ikke er god nok.

Fejl opstår, jovist, for vi er alle bare mennesker, men måske de fejl, vi gentagne gange har set på forsvarsområdet, skyldes den måde FMI er struktureret på. Hvor der er langt mellem afdelinger og departement. Hvor kommunikationen på tværs bliver ineffektiv og indsigten afdelingerne i mellem minimal, hvilket skaber flaskehalse og mistillid.

Det er på tide, at vi tager politisk ansvar for at sikre, at vores forsvar er så effektivt og professionelt som muligt.

Carsten Bach (LA)
Forsvarsordfører

Historierne som de nævnte gør i hvert fald, at der opstår usikkerhed om, hvad der foregår i FMI, og om der er styr på tingene.

Jeg er ikke i tvivl om, at der sidder en masse dygtige, kompetente og fagligt engagerede medarbejdere i FMI. Men jeg er i tvivl, om vi i den nuværende situationer udløser medarbejdernes potentiale og løser vores ansvar på forsvarsområdet godt nok, når udbud og vigtige nyanskaffelser gang på gang bliver forsinket, og processerne er fejlbehæftede.

Om vi leverer, hvad vi skal, i tide. Om vi leverer det rigtige. Om vi tager hensyn til slutmodtageren, fremfor hensyn til 'plejer'. Om vi lever op til det ansvar, vi bærer på – både i forhold til vores soldater, Ukraine og befolkningens tillid. 

Derfor kunne en ny direktionsmodel, hvor ansvarsområder for hvert direktionsmedlem er tydeligt formuleret og fordelt, og direktionen reelt har beslutningsmagt, være et skridt i retningen af et mere professionaliseret FMI.

Et andet forslag er øget operativ digitalisering, som kan styrke produktiviteten og frigøre hårdtprøvede ressourcer. Forslagene er ikke grebet ud af den blå luft, men en af anbefalingerne fra Deloitte's nyligt udarbejdede analyse af FMI.

Det er bydende nødvendigt, at vi i en global usikker tid med krig i Europa og forandringer i geopolitikkens magtbalancer har et robust system, vi kan have tillid til.

Både politikere og borgere har brug for en sikkerhed i, at de mange penge, der investeres i forsvaret, bliver forvaltet på bedst mulig vis. Og at indkøbene er betinget af reelle behov og ikke af politiske ønsker.

Det er på tide, at vi tager politisk ansvar for at sikre, at vores forsvar er så effektivt og professionelt som muligt. Også i de interne strukturer, processer og arbejdsgange. Vi kan ikke tillade os andet, når det drejer sig om landets sikkerhed.