Mindeord for fhv. udenrigsminister, MF og parti-næstformand Kjeld Olesen (92)

Det var en sen aften på Egernvej.

Jens Otto Krag, Kjeld Olesen, Niels Matthiasen og jeg var der.

Niels spurgte Jens Otto: "Hvem skal efterfølge dig som formand og statsminister?".

Jens Otto pegede på Kjeld Olesen og sagde: "Han sidder der". Jens Otto var klog. Det var Kjeld også, og han sagde: "Aldrig – det vil jeg ikke".

Da den franske præsident Mitterrand ville prøvesprænge atombomben ved Moruroa, tog Kjeld med Greenpeace ud for at standse sprængningerne. Andre holdt op med at drikke fransk rødvin, Kjeld tog ud på bølgerne. 

Senere skrev han bogen ’Man kan ikke sænke en regnbue’. Kjeld var trafikminister, da Farøbroerne skulle bygges. Der var modstand. Det er der altid, når noget nyt skal bygges. Kjeld sagde: "Jeg bøjer mig ikke, men jeg kommer med til jeres protestmøde. Jeg vil gerne lytte til jer". Nu er broerne populære.

Kjeld var ikke bare klog, han kunne også være temperamentsfuld. Vi drøftede det amerikanske valg. "Ham Trump bliver aldrig valgt", sagde Kjeld Olesen. Jeg sagde: "Vent og se". Så fik jeg læst og påskrevet af Kjeld.

Trump blev valgt. Jeg fik ret desværre. Vi har aldrig talt om det siden.

Forleden ringede Kjeld og sagde: "Farvel, jeg skal snart væk". Det var to dage, før han døde.

Jeg sagde: "God rejse, farvel".