Minister: Beslutningsgrundlag om missilforsvar og analyse af krydsermissiler klar i 2022
Forsvarsminister Trine Bramsen forventer i 2022 at fremlægge et beslutningsgrundlag om dansk deltagelse i Nato's ballistiske missilforsvar samt præsentere en analyse af behovet for krydsermissiler på de danske fregatter. Hvis de to projekter føres ud i livet, vil det vække begejstring i Washington og vrede i Moskva.
![Fregatten Niels Juel er den ene af Danmarks tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, som vil være i stand til at kunne udrustes med sensor til ballistisk missilforsvar og/eller krydsermissiler. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/245199/82357.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørPå Nato-topmødet i Wales i september 2014 lovede den daværende danske statsminister Helle Thorning-Schmidt, at Danmark ville udstyre mindst en af sine dengang tre fregatter med den fornødne radarkapacitet, så den kunne indgå i NATO’s forsvar mod ballistiske missiler.
Det er dog endnu ikke blevet til noget. Og projektet var end ikke med i forsvarsforliget for 2018-2023, som ellers gav Forsvaret knap 13 milliarder kroner til nyt isenkram.
Men nu kan der muligvis være ved at ske noget. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) regner således i 2022 at kunne præsentere partierne bag forsvarsforliget for et beslutningsgrundlag vedrørende dansk deltagelse i det ballistiske missilforsvar.