Ny måling: Her er det problem, Mette Frederiksens pensionsbombe skal løse – og hvorfor det måske ikke lykkes

Sæsonens første Epinion-måling viser, hvor store udfordringer Socialdemokratiet står overfor, når det handler om at tilbageerobre flygtede S-vælgere og holde på dem, der ikke er draget af endnu.

Både nuværende og tidligere socialdemokratiske vælgere "savner socialdemokratisme". Sådan lød forklaringen på socialdemokraternes krav om en genforhandling af principperne for danskernes pensionsalder, da Mette Frederiksen mødte pressen efter partiets sommergruppemøde i denne uge.
Både nuværende og tidligere socialdemokratiske vælgere "savner socialdemokratisme". Sådan lød forklaringen på socialdemokraternes krav om en genforhandling af principperne for danskernes pensionsalder, da Mette Frederiksen mødte pressen efter partiets sommergruppemøde i denne uge.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Esben Schjørring

Hvad skal man med en meningsmåling foretaget, før et stort og skelsættende politisk forslag netop er blevet søsat?

Endda en måling, som viser, at der ikke sket afgørende forskydninger i vælgerkorpset?

Ja, den tegner et meget præcist portræt af, hvor vælgerne står og hvorfor – af de muligheder og forhindringer, som det politiske forslag skal virke i.

In casu: Socialdemokratiet og Mette Frederiksens overraskende melding om, at partiet efter 2025 ikke vil stemme for yderligere automatiske stigninger i danskernes pensionsalder. Og at velfærdsaftalen fra 2006 dermed skal genforhandles.

Et brud med den mekanisme, der har polstret statskassen og sikret den finansielle holdbarhed under den danske velfærdsstat, så langt øjet rækker ud i fremtiden. Og et opgør med den arbejdsudbudstænkning, der ellers har været tværpolitisk konsensus om i mere end tre årtier, og som Mette Frederiksen selv siden SVM-regeringens dannelse i december 2022 har været en ivrig og intens bannerfører for.

Det gør hun selvfølgelig som et svar på den vælgerkrise, Socialdemokratiets har befundet sig i lige siden. Men hvor mange er de skuffede S-vælgere, hvor er de flygtet hen og hvorfor? Og kan Mette Frederiksen overhovedet få dem i tale med sit pensionsforslag og bringe dem hjem?

Kan hun bringe Socialdemokratiet hen i den position igen, hvor det giver mening at omtale partiet som ”det eneste folkeparti”, og hvor regeringsmagt og statsministerposten er konsolideret?

Det giver denne måneds meningsmåling fra Epinion et indblik i.

S størst hos tvivlerne

Modsat Voxmeters måling i denne uge viser den nye Epinion-måling – lavet for Altinget og DR – ingen signifikante forskydninger i partiernes tilslutning. Det ligner stort set det billede, vi er blevet vant til de seneste 12 måneder. Socialdemokratiet står stille på 19 procent, Alternativet er i denne måling under spærregrænsen, mens Venstre går noget frem fra 7,7 procent til 8,9 – men altså intet der ligger ud over statistisk usikkerhed.

Går man dybere ned i tallene kan som det første se, at Socialdemokratiet er det største parti blandt de 16,4 procent af vælgerne, som er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Tæt på hver femte tvivler – 18,1 procent – hælder til at stemme socialdemokratisk, hvis der var valg i morgen. 

Det er en betragtelig vælgerreserve, men netop fordi de er tvivlere, skal der noget overtalelse til. Og selvom vi ikke ved, hvad tvivlerne egentlig er i tvivl om, så er det nok et godt gæt, at spørgsmål om pensionsalder er en vigtig del af det.

Det kan man se, hvis man ser på, hvor de S-vælgere, der er flygtet, egentlig er taget hen – og hvornår. Og dermed hvorfor.

Bededag og vælgerflugt

Ser man på kronologien i denne regeringsperiode, er det ret ligetil. Ved folketingsvalget 1. november 2022 vandt Socialdemokratiet tilslutning fra 27,5 procent af vælgerne – et niveau, partiet fastholdt i Epinions måling i måneden efter.

Men allerede i den første måling i 2023, der udkom i februar, faldt Socialdemokratiet til 21,9 procent og i marts til 20,8 procent. Altså cirka det niveau partiet har i dag.

Læs også

Det er selvfølgelig initiativet med at afskaffe store bededag, der ligger mellem det historiske valgresultat, der fik Mette Frederiksen til at udnævne Socialdemokratiet til det sidste og eneste folkeparti, og så de dårlige målinger omkring de 20 procent.

Men afskaffelsen af store bededag handlede ikke kun om store bededag.

Bededagsafskaffelsen var et konfrontatorisk og meget højlydt signal til vælgerne om, at SVM-regeringen med Mette Frederiksen i spidsen var fast besluttet på føre en hård konkurrencestatspolitik, hvor man ville øge udbuddet af arbejdskraft markant og pludseligt.

45.000 fuldtidspersoner inden 2030 skulle arbejdsstyrken udvides med i indeværende regeringsperiode. Det vil sige – og det var afskaffelsen af bededag et stærkt eksempel på – at dem, der allerede arbejdede, skulle arbejde mere og længere.

Råb, skrig og tænders gnidsel ville blive overhørt. Regeringen var overbevist om, at den havde historien på sin side. For som det hed i regeringsgrundlaget: "Historisk er vi i Danmark kommet langt med reformer, der har styrket Danmark."

Vælgerne ville med andre ord blive glade for det i sidste ende, fordi de ville blive rigere i et rigere samfund. Og i mellemtiden tog Mette Frederiksen det på sig at komme med opsange til danskerne om arbejdstid og arbejdsmoral.

Problemet var bare, at Socialdemokratiets udholdenhed kun rakte til europaparlamentsvalget, hvor meningsmålingerne, der løbende havde vist, at SF havde gjort enorme indhug i den socialdemokratiske vælgerbase, blev forvandlet til kold kendsgerning.

Læs også

S har styrtblødt til SF

Det er det billede, Epinions tal bekræfter. Kun 64 procent af dem, der stemte på Socialdemokratiet ved FV22, angiver, at de vil stemme på Socialdemokratiet igen, hvis der var valg i morgen. 20 procent af samme vælgergruppe er gået til SF.

Næsten 34 procent af Socialdemokratiets nuværende vælgere har SF som deres andetvalg.

Omvendt går trafikken også den anden vej: Socialdemokratiet er andetvalg for 27 procent af SF’s nuværende vælgere.

Analysen i Socialdemokratiet er, at et forslag, der helt konkret angår arbejdstid og meget klart signalerer, at konkurrencestatspolitikken med hårde udbudsreformer ikke længere er gældende, kan få de vælgere tilbage igen, der siger, de vil stemme på Pia Olsen Dyhrs parti. Og lige så vigtigt stoppe yderligere blødning til SF. Der er både offensive og defensive elementer på spil.

I den forstand kan man også se Mette Frederiksens udspil som indrømmelse af grundlæggende fejl de seneste to år. Som så mange andre – man kunne nævne Lars Løkke Rasmussen og Bjarne Corydon – har hun måttet sande, at selvom konkurrencestatspolitik og reformer har reddet den danske velfærdsstat og gjort den til en historisk succes, er det nærmest ødelæggende upopulært.

Men modsat de to forsøger Mette Frederiksen med sin pensions-game changer nu at vende skuden, inden straffen fra vælgerne for alvor fuldbyrdes i form af et dårligt folketingsvalg. 

Men som Epinions tal også viser, er der tale om endog meget stejl stigning, hun skal op ad.

Læs også

Socialdemokratiets Mette Frederiksen-problem

Mette Frederiksens egne tal – hvor godt vælgerne mener, hun klarer sig, og hvor populær/upopulær hun er personligt – er negative. Og hvad værre er: De har været det længe.

Igennem snart et år har et flertal af vælgerne ment, hun klarer sig dårligt. Denne måneds måling fra Epinion viser, at 38 procent mener, hun klarer sig dårligt, mod 31 procent, der mener, hun klarer sig godt.

Det er ikke helt så slemt som tidligere i år – mens spørgsmålet om danskernes arbejdsmoral var glohedt – hvor det var hele 45 procent, der mente, hun klarede sig dårligt. Men omvendt har hun ikke formået at knække den negative kurve.

Socialdemokratiet har simpelthen et Mette Frederiksen-problem.

Går man tilbage i tid, kan man også se, at hun første gang oplever, at flere synes, hun klarer det dårligt end godt som statsminister, er i februar 2023, altså i umiddelbar forlængelse af afskaffelsen af store bededag.

Det er i samme periode, SF erobrer de mange socialdemokratiske vælgere, og SF-formand Pia Olsen Dyhr påbegynder sin opstigning mod førstepladsen som den mest populære partileder i Danmark.

Blot otte procent af vælgerne i den røde opposition (SF, R, EL og ALT) foretrækker Mette Frederiksen som statsminister, mens hele 40 procent foretrækker Pia Olsen Dyhr, og selv blandt SVM-vælgerne er det under halvdelen (43 procent), der foretrækker Mette Frederiksen som statsminister.

40 procent af vælgerne i den røde opposition – hvoraf en betydelig del havde stemt på hende ved FV22 – mener, hun klarer sig 'dårligt' eller 'meget dårligt' som statsminister, og blot 25 procent, at hun klarer det 'godt' eller 'meget godt'.

49 procent af de røde oppositionsvælgere er hende negativt stemt, 34 procent positivt.

Det er de vælgere, og det er den vurdering af hende, Mette Frederiksen vil komme i møde med forslaget om en ny aftale om danskernes pensionsalder.

Vil vælgerne tilgive Mette Frederiksen? 

Min generelle analyse er, at partiledernes personlige popularitet, deres brand og graden af deres karisma ikke bare afspejler sig i deres partis succes hos vælgerne, men er afgørende for den.

Altså, at et parti kan have nok så meget "god politik på hylderne", men at det kommer an på partilederens kvaliteter i vælgernes øjne, om det bliver omsat til stor vælgertilslutning.

Læs også

Set i den optik er forslaget om at genforhandle danskernes pensionsalder lige så meget, hvis ikke mere, et middel til et rebrande Mette Frederiksen som arbejdervælgernes og de ældres beskytter – altså den Mette Frederiksen, danskerne lærte at kende fra 2015 til 2019 – som det er at rebrande Socialdemokratiet. Det sidste kan kun lade sig gøre, hvis det første lykkes.

Spørgsmålet er så, om vælgerne er klar til at ’tilgive’ Mette Frederiksen. Om det negative indtryk og vælgerflugten er en vred protest eller en desillusioneret opgivelse. Er det en protest, kan pensionsalder-forslaget konkret såvel som symbolsk blive anledningen til, at vælgerne føler sig hørt og set og ’vender hjem’ til Socialdemokratiet.

Det er selvfølgelig håbet og analysen i Socialdemokratiet. Det kom til udtryk på pressemødet i kølvandet på sommergruppemødet, hvor Mette Frederiksen sagde, at "der er nogle nuværende og tidligere socialdemokratiske vælgere, der savner noget socialdemokratisme". 

Har vælgerne decideret opgivet Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, taler hun for døve ører, fordi tilliden er væk.

Om det er det ene eller det andet, vil de kommende måneders meningsmålinger vise. Og det bliver ikke kun afgjort af Mette Frederiksens egne evner.

S har behov for en fjende

For i mellemtiden bliver det afgørende, hvordan den borgerlige opposition modtager forslaget. Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv har allerede dannet en hård frontlinje og forarget afvist det. Ingen af de borgerlige partier er dog hoppet med ned i den skyttegrav, men træder vande i stedet. 

For socialdemokraterne er det strategisk afgørende, at der melder sig en fjende af pensionsforslaget på Christiansborg. Man satser meget på at holde den her debat hed og i live så lang tid som muligt, så den netop kan sætte sig i vælgernes bevidsthed. Ligesom forslaget om Arne-pensionen gjorde det i et halvt år frem mod 2019-valget.

På Venstres reaktion – som var at udvide spørgsmålet til en bredere diskussion om work/life-balance og sende det hele i en "Arbejdslivskommission" – kan man se, at læren fra Arne-debatten for længst er internaliseret: Man taber valg, hvis man afviser forbedringer af danskernes pension.

Dermed er det langt fra givet, at Mette Frederiksens mission vil lykkes.

Spørgsmålet er, om det ikke netop bliver manglen på en klar fjende og en tydelig modstand, der vil få Socialdemokratiet til at konkretisere partiets forslag. Bliver der tale om en generel nedbremsning af stigningstaksten fra et år til seks måneder for alle? Eller bliver det en ’rød model’, hvor det er visse grupper i samfundet, der ligesom med Arne-pensionen skal have et decideret loft på deres pensionsalder?

Mens Venstre godt kan leve med det første, er det mere end svært at se partiet stå bag det sidste.

Når vi dertil, er det selve regeringens eksistens, der er på spil, og der vil ikke være langt til folketingsvalg.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024