Ny måling: Her er det problem, Mette Frederiksens pensionsbombe skal løse – og hvorfor det måske ikke lykkes

Hvad skal man med en meningsmåling foretaget, før et stort og skelsættende politisk forslag netop er blevet søsat?

Endda en måling, som viser, at der ikke sket afgørende forskydninger i vælgerkorpset?

Ja, den tegner et meget præcist portræt af, hvor vælgerne står og hvorfor – af de muligheder og forhindringer, som det politiske forslag skal virke i.

In casu: Socialdemokratiet og Mette Frederiksens overraskende melding om, at partiet efter 2025 ikke vil stemme for yderligere automatiske stigninger i danskernes pensionsalder. Og at velfærdsaftalen fra 2006 dermed skal genforhandles.

Et brud med den mekanisme, der har polstret statskassen og sikret den finansielle holdbarhed under den danske velfærdsstat, så langt øjet rækker ud i fremtiden. Og et opgør med den arbejdsudbudstænkning, der ellers har været tværpolitisk konsensus om i mere end tre årtier, og som Mette Frederiksen selv siden SVM-regeringens dannelse i december 2022 har været en ivrig og intens bannerfører for.

Det gør hun selvfølgelig som et svar på den vælgerkrise, Socialdemokratiets har befundet sig i lige siden. Men hvor mange er de skuffede S-vælgere, hvor er de flygtet hen og hvorfor? Og kan Mette Frederiksen overhovedet få dem i tale med sit pensionsforslag og bringe dem hjem?

Kan hun bringe Socialdemokratiet hen i den position igen, hvor det giver mening at omtale partiet som ”det eneste folkeparti”, og hvor regeringsmagt og statsministerposten er konsolideret?

Det giver denne måneds meningsmåling fra Epinion et indblik i.

S størst hos tvivlerne

Modsat Voxmeters måling i denne uge viser den nye Epinion-måling – lavet for Altinget og DR – ingen signifikante forskydninger i partiernes tilslutning. Det ligner stort set det billede, vi er blevet vant til de seneste 12 måneder. Socialdemokratiet står stille på 19 procent, Alternativet er i denne måling under spærregrænsen, mens Venstre går noget frem fra 7,7 procent til 8,9 – men altså intet der ligger ud over statistisk usikkerhed.

Går man dybere ned i tallene kan som det første se, at Socialdemokratiet er det største parti blandt de 16,4 procent af vælgerne, som er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Tæt på hver femte tvivler – 18,1 procent – hælder til at stemme socialdemokratisk, hvis der var valg i morgen. 

Det er en betragtelig vælgerreserve, men netop fordi de er tvivlere, skal der noget overtalelse til. Og selvom vi ikke ved, hvad tvivlerne egentlig er i tvivl om, så er det nok et godt gæt, at spørgsmål om pensionsalder er en vigtig del af det.

Det kan man se, hvis man ser på, hvor de S-vælgere, der er flygtet, egentlig er taget hen – og hvornår. Og dermed hvorfor.

Bededag og vælgerflugt

Ser man på kronologien i denne regeringsperiode, er det ret ligetil. Ved folketingsvalget 1. november 2022 vandt Socialdemokratiet tilslutning fra 27,5 procent af vælgerne – et niveau, partiet fastholdt i Epinions måling i måneden efter.

Men allerede i den første måling i 2023, der udkom i februar, faldt Socialdemokratiet til 21,9 procent og i marts til 20,8 procent. Altså cirka det niveau partiet har i dag.