Nye oplysninger trækker forsvarschef dybere ind i våbensag
Selvom Forsvarskommandoen kendte den rigtige deadline for våbenkøb, videregav forsvarschef Flemming Lentfer aldrig den oplysning til politikerne på et centralt beslutningsmøde. Det er "dybt kritisabelt," lyder det fra SF.
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørKatrine Falk Lønstrup
JournalistAndreas Krog
RedaktørDa forsvarschef Flemming Lentfer stod over for en række politikere på et møde 25. januar, lod han dem forstå, at de inden for få dage skulle acceptere et tilbud fra Elbit Systems, fordi den israelske våbenproducent havde givet en deadline i netop slutningen af januar.
Men det var ikke sandheden.
Og det vidste topchefens egne embedsmænd i Forsvarskommandoen, hvor Flemming Lentfer altså er øverste chef.