Altinget erfarer: Regeringens udspil til sundhedsreform forsinket

Regeringens forslag til en sundhedsreform bliver ikke lanceret i september, som Lars Løkke Rasmussen ellers lovede tidligere i august, erfarer Altinget.

I midten af august annoncerede partiformand Lars Løkke Rasmussen (M), at regeringen ville lancere sit bud på en sundhedsreform i starten af september.
I midten af august annoncerede partiformand Lars Løkke Rasmussen (M), at regeringen ville lancere sit bud på en sundhedsreform i starten af september.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

De, der måtte glæde sig til at læse regeringens forslag til en reform af sundhedsvæsenet, kommer til at væbne sig med lidt ekstra tålmodighed.

Udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) slog ellers til partiets sommergruppemøde fast, at regeringen ville komme med sit reformudspil i starten af september.

"Regeringen har sagt, at vi kommer med et udspil i starten af september, og det gør vi," lød det fra partiformanden 13. august.

Læs også

Men ifølge Altingets oplysninger er lanceringen nu udsat til tidligst slutningen af september.

Årsagen er angiveligt en kombination af uenigheder i regeringen og at sundhedsområdet, der skal reformeres, er stort og komplekst.

Regeringen er under stort tidspres, fordi der skal forhandles med Folketingets partier, når regeringen har lanceret sit udspil.

Derefter skal der laves lovgivning, som skal vedtages i løbet af det næste folketingsår, så betingelserne for den nye struktur for det regionale og kommunale sundhedsvæsen står klar inden kommunal- og regionalvalget i november 2025.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024