Tidligere hærchef i hårdt angreb på Trine Bramsen: "Hvad bilder hun sig ind?"
Tidligere chef for Hæren Michael Lollesgaard lægger i en ny bog ikke fingre imellem, når det kommer til hvad han mener om Trine Bramsens ageren, da hun var forsvarsminister og han var hærchef.
Andreas Krog
RedaktørDet var svært at finde folk i Forsvaret, der ville sige noget pænt om deres minister i de godt 2,5 år, at ministeren hed Trine Bramsen (S). Ingen ville dog sige noget til citat.
Men nu tager pensioneret general Michael Lollesgaard bladet fra munden. Han var hærchef fra september 2019 til maj 2021, mens Trine Bramsen var minister fra juni 2019 til februar 2022.
I en ny bog med titlen 'Bare kald mig chef' taler Lollesgaard lige ud af posen om hvordan han oplevede samarbejdet med den socialdemokratiske minister.