Grønt overblik: Det skal du holde øje med
Ugen byder blandt andet på flere samråd om miljøproblemer i havene og en jagt på penge til at løse de globale klimaforandringer.
![Miljøminister Magnus Heunicke (S) skal både onsdag og torsdag i åbent samråd om havmiljøet. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/270602/111097.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørGodmorgen, glædelig grundlovsdag og velkommen til dit ugentlige overblik over de kommende dages grønne begivenheder.
Dagen igennem fejres demokratiet og indførelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1849. Mange af politikerne taler til forskellige arrangementer rundt om i landet. Altinget har samlet et overblik her.
Konferencen Cultivate, der strækker sig fra tirsdag til torsdag, har fokus på, hvordan kultur og klima hænger sammen. Der vil i løbet af dagene blandt andet blive vist film og afholdt paneldebatter.