Debat

Syv borgmestre fra Trekantområdet: Nu starter den svære del af den grønne omstilling

Vi skal skalere massivt op på vedvarende strøm for at have nok til den grønne omstilling. Men hvad med det, vi ikke kan elektrificere? Trekantsområdet står klar til at finde løsningerne, skriver syv jyske borgmestre.

Grøn strøm kan ikke klare alt i den grønne omstilling. For&nbsp;hvad gør vi med ferierejsen til Costa del Sol, fragt af varer fra Fjernøsten eller brændstof til 27 nye F35-kampfly fra Lockheed Martin? Det kræver grøn brint og kulstof, skriver de syv borgmestre fra Trekantsområdet.&nbsp;<br>
Grøn strøm kan ikke klare alt i den grønne omstilling. For hvad gør vi med ferierejsen til Costa del Sol, fragt af varer fra Fjernøsten eller brændstof til 27 nye F35-kampfly fra Lockheed Martin? Det kræver grøn brint og kulstof, skriver de syv borgmestre fra Trekantsområdet. 
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jens Ejner Christensen
Knud Erik Langhoff
Christian Bro
Stephanie Storbank
Mads Skau
Johannes Lundsfryd Jensen
Frank Schmidt-Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Trekantområdet er et af Danmarks naturlige knudepunkter for Power-to-X-produktion af grønne brændstoffer i stor skala – og samlet set den bedste businesscase for kommercielle og statslige investeringer i grøn energi og infrastruktur.

Vi finder løsninger på de rigtigt svære dele af grøn omstilling, fordi vi allerede har nødvendige infrastrukturer og årtiers samarbejde som fundament.

Danmark bør øge sit tilløb til en brintinfrastruktur.

Stephanie Storbank (V), Christian Bro (S), Jens Ejner Christensen (V), Knud Erik Langhoff (K), Mads Skau (V), Frank Schmidt-Hansen (K) og Johannes Lundsfryd Jensen (S)

Vi skal skalere massivt op på vedvarende strøm for at have nok til den grønne omstilling, da det er den mest energieffektive måde at udnytte strøm fra vedvarende kilder på.

Men vi kan ikke elektrificere insulinsprøjten, løbetrøjen, nylonstrømperne, kædeolien, asfalt og stålproduktion. Det kræver grøn brint og kulstof. Og hvad gør vi med ferierejsen til Costa del Sol, fragt af varer fra Fjernøsten eller 27 nye F35-kampfly fra Lockheed Martin?

Fossil olie og gas leverer byggeklodserne til rigtig mange af vores hverdagsprodukter, ikke blot til energi. En femtedel af den grønne omstilling kan løses med direkte elektrificering, hvor resten – den rigtig svære del – kræver kompliceret proceskemi.

Skærper vi blikket mod Trekantområdet, så finder vi raffinaderiet i Fredericia, der producerer hele Vestdanmarks olieprodukter.

Det er det eneste, som producerer Danmarks jetbrændstoffer, blandt andet 100.000 tons til vores rejsevaner til og fra Billund Lufthavn og til det danske forsvar.

Deres nye nabo, en 20 megawatt brintfabrik, laver otte ton grøn brint om dagen og når ét ton sort brint udskiftes med grøn brint, så giver det en CO2-besparelse på 10 tons om dagen. Med et forbrug på 35 tons brint i døgnet på raffinaderiet bliver det til hele 350 tons CO2-reduktion hver dag.

Smørhul for fremtidens brændsler

Danmark bør derfor øge sit tilløb til en brintinfrastruktur.

Placeringen er ikke sikker, før Energinet tager en endelig investeringsbeslutning.

Bolden ligger hos de kommercielle aktører, som skal levere den nødvendige kapacitetsforpligtelse, så Energinet har tilstrækkelig sikkerhed omkring første fase kaldet ”det nedre T”. 

Brintinfrastrukturen bør tjene et flersidigt formål, hvis et fuldt udbytte skal opnås. Ikke mindst de politiske ambitioner for VE-udbygning til havs og på land, fordi overskudsstrøm kan lagres i brint, som vi kan gemme og bruge til kompliceret proceskemi.

Læs også

Energinet bør føre brintinfrastrukturen hen til døren til energianlæg og erhvervsparker, hvor der opnås fuldt udbytte af VE-værdistrømmene. Det er vigtigt for at opnå fuld værdi af velkendt teknologi, lokale ambitioner og nationale investeringer.

De store motorvejs-energiinfrastrukturer til el, gas, fjernvarme og transport har vi allerede i Trekantområdet.

Men uden brint og kulstof til fremtidens grønne brændstoffer og produkter bliver Danmark afhængig af import, og det har negativ indvirkning på samfundsøkonomien, de grønne arbejdspladser og forsyningssikkerheden.

Ligesom jernbanen for 200 år siden definerede placeringerne af byer og arbejdspladser i landskabet, så kan nye energiinfrastrukturer få samme indflydelse.

Der er potentiale for job- og eksporteventyr, fordi den danske brint- og PtX-branche skaber arbejdspladser gennem hele værdikæden. Fra rådgivere til maskinmestre, specialister, leverandører af komponenter og mange flere.

En ny tilgang

Vi har hidtil hentet råstoffer op fra undergrunden, raffineret og typisk forbrændt dem.

Nu skal vi udvikle en cyklus-orienteret tilgang til de byggeklodser, som vi har opbygget vores samfund på.

En femtedel af den grønne omstilling kan løses med direkte elektrificering, hvor resten – den rigtig svære del – kræver kompliceret proceskemi.

Stephanie Storbank (V), Christian Bro (S), Jens Ejner Christensen (V), Knud Erik Langhoff (K), Mads Skau (V), Frank Schmidt-Hansen (K) og Johannes Lundsfryd Jensen (S)
Borgmestre i Vejle, Kolding og Fredericia

Det kræver ikke blot en enkelt kommune eller de virksomheder, der har etableret sig indenfor en enkelt kommunes grænser.

Det kræver som minimum et helt økosystem af aktører, der supplerer hinanden indbyrdes. Herunder land- og skovbruget, som råder over biogene råstoffer, der kan erstatte de fossile, hvis arealer indrettes alsidigt og til flere måneders fotosyntese.

Vi vil skabe grønne infrastrukturer, der gør det muligt at flytte strøm, vand, varme, brint og kulstof fleksibelt og ressourceeffektivt over kommunegrænserne.

Og vi vil placere rør og ledninger strategisk, der transporterer fra anlæg, hvor der er spildprodukter, til anlæg, hvor det bruges som værdifuld ressource.

De måske mest værdifulde historiske fordele ved Trekantområdet, er, at der er lang og sund tradition for sektorkobling, og Power-to-X handler om at fortsætte fornuftige principper om at se på tværs af sektorer og udvikle og effektivisere de ressourcer, som vi allerede har til rådighed.

Fundamentet er lagt i Trekantområdet gennem årtier, hvor vi har infrastrukturer og aktører med den nødvendige ekspertise, som har potentialet til at opnå bemærkelsesværdige resultater i den grønne omstilling.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Ejner Christensen

Borgmester (V), Vejle Kommune
hh (Vejle Handelsskole 1988), landbruger (Bygholm Landbrugsskole 1994)

Knud Erik Langhoff

Borgmester (K), Kolding Kommune
landmand, merkonom, erhvervsrådgiver

Christian Bro

Borgmester (S), Fredericia Kommune

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024