Bornholm vil være uden affald i 2032
VISION: Når Bornholms forbrændingsanlæg er afskrevet i 2032, skal alt affald på klippeøen genbruges eller genanvendes, lyder ny plan. Øens størrelse gør den attraktiv til eksperimenter, siger en af bagmændene.
Morten Øyen
RedaktørDet kan ikke lade sig gøre i dag. Vi mangler en masse svar, som vi håber, de næste 13 år vil give os.
Jens Hjul-Nielsen
Adm. direktør i Bofa
Om 4.746 dage skal det være slut med affald på Bornholm.
- Teknologiudviklingen inden for digitale affaldsløsninger er i hastig udvikling. Nye løsninger som intelligente affaldsspande, robotsortering, nudging og bioteknologi baseret på organisk affald er sammen med ændret forbrugeradfærd blot nogle af de store vækstområder inden for affalds og ressourceområdet. Den udvikling skal Bornholm være en del af, så vi investerer bedst muligt i vores kommende affaldsordninger og skaber nye job og bæredygtig vækst.
- Yderligere har Bornholm den planlægningsstrategiske fordel, at Bornholms Regionskommune har mulighed for at modtage og behandle alt affald fra øen, fra både husholdninger og erhverv. Derfor kan kommunen i tæt dialog med både borgere og virksomheder stille sig bag en samlet grøn omstilling af affaldssystemet.
- Ingen andre er endnu gået forrest og er stået frem med en så ambitiøs affaldsplan. Bornholm har en unik mulighed for at være first mover på affalds- og ressourceområdet og dermed mulighed for at søge fonde og samarbejdspartnere på baggrund af, at vi er de første.
I stedet skal alt det, som ender i de bornholmske skraldespande, genbruges eller genanvendes – og helst lokalt på øen.
Det er målet i en ny vision fra det bornholmske affaldsselskab, Bofa, som har fået grønt lys fra politikerne i Bornholms Kommune.