Concito: Omlæg affaldsafgifterne til en CO2-afgift

Et politisk flertal har besluttet, at affaldssektoren skal være klimaneutral, og at affaldet i højere grad skal liberaliseres. I udmøntningen af aftalen bør parterne have skarpt fokus på, at den fremtidige regulering skaber incitament til klimahandling.

Affaldsforbrænding forventes at udlede 0,7 millioner tons CO2 i 2030 efter implementering af målene i affaldsaftalen, ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning. Dette omfatter dog kun de fossile udledninger (for eksempel plast) i henhold til nuværende EU og FN’s nuværende opgørelsesmetode. Medregner man den biogene CO2-udledning (eksempelvis affaldstræ, beskidt pap og lignende) udleder affaldsforbrænding godt 2,6 millioner tons CO2 i 2030.

Klimaet skelner ikke mellem, om CO2 i atmosfæren kommer fra en plastikpose eller haveaffald. Derfor skal der fokus på at minimere både de fossile og biogene udledninger fra sektoren.

Hvis man fanger og lagrer CO2 fra alle affaldsanlæg, kan Danmark reducere udledningerne med op mod 2,6 millioner tons i 2030, hvor over halvdelen kan opgøres som negative emissioner i opfyldelse af Danmarks klimamål. Det er samme klimaeffekt som at fjerne knap én million benzinbiler fra vejene. Potentialet kan være større afhængigt af, hvordan affaldsmængderne udvikler sig.

Når rammerne for fremtidens affaldsforbrænding skal på plads, bør hovedfokus være at sikre tilskyndelse til en markant og hurtig reduktion af CO2 fra affaldsforbrændingen. 

Tobias Johan Sørensen
Analytiker, Concito

Omlægning af affaldsafgifter til høj CO2-afgift
I dag betales en række afgifter ved forbrænding af affald, der giver begrænset tilskyndelse til at reducere CO2-udledningen. Disse omfatter affaldsvarmeafgiften, tillægsafgiften, CO2-afgiften og CO2-kvoteprisen.

Hvis disse afgifter i dag skulle erstattes af en tilsvarende CO2-afgift i en provenuneutral omlægning, ville denne lande på i størrelsesordenen 1.300 kroner per ton fossilt CO2 fra affaldet. Denne model vil tilskynde til at fange og lagre den fossile dele af CO2-udledningen fra affaldsforbrændingen, hvilket typisk vil være billigere end 1.300 kroner/ton.

Modellen vil desuden tilskynde til at udsortere genanvendeligt plast fra forbrænding. Herudover skal der sikres incitament til også at fange og lagre den biogene CO2 med et tilskud per ton CO2. Støtten her kan for eksempel afgøres i et udbud af negative udledninger.

Selv afgiften kan være både højere eller lavere afhængigt af antagelser. Det centrale er dog ikke, om vi rammer den perfekte afgift, men at vi får en høj afgift, der sikrer incitament til at reducere udledningerne.

CO2-fangst skal implementeres senest i 2030
Det er ikke al affald, der kan genbruges eller omdannes til nye ressourcer. Selv med indfrielse af ambitiøse mål for genanvendelse vil der stadig være restaffald, der ikke kan genanvendes og skal bortskaffes på affaldsforbrændingsanlæg.

I dag betales en række afgifter ved forbrænding af affald, der giver begrænset tilskyndelse til at reducere CO2-udledningen. 

Tobias Johan Sørensen
Analytiker, Concito

Forbrænding af affald bør i 2030 primært ske på forbrændingsanlæg, der har etableret CO2-fangstanlæg. Sektoren har derfor snarest muligt brug for tydelige rammer for at kunne foretage de nødvendige investeringer og planlægge langsigtet.

Når rammerne for fremtidens affaldsforbrænding skal på plads, bør hovedfokus være at sikre tilskyndelse til en markant og hurtig reduktion af CO2 fra affaldsforbrændingen. Dette skal styres af incitamenter, der giver størst klimaeffekt til laveste pris – sandsynligvis en kombination af øget udsortering af genanvendeligt affald og CCS på resten.

En omlægning af affaldsafgifterne til en CO2-afgift er vores bud på et centralt virkemiddel, der kan drive denne omstilling, men vi ser naturligvis frem til at høre andre bud eller drøfte fordele og ulemper ved denne model yderligere.

Modellen for affaldsområdet kan desuden indgå i arbejdet for en grøn skattereform, der også må forventes at tage konkret stilling til affaldssektoren.