Danmark når ikke sit mål om vedvarende energi – tre eksempler fra grønt topmøde viser hvorfor

Til årets topmøde i Green Power Denmark i KB-hallen sluttede administrerende direktør i Green Power Denmark, Kristian Jensen, sin tale af med at sige:

”Jeg vil ikke pege fingre ad nogen”, hvorefter han beskrev, hvordan skænderier om, hvorvidt størrelsen på CO2-udslip fra lavbundsjorde stiger eller falder, kun spreder usikkerhed og langsommelighed i opbakningen til den grønne omstilling.

Hvis det ikke var at pege fingre, var det dog en tydelig besked til klimaminister Lars Aagaard (M). Stemningen indenfor i den mørke sal var seriøs, men også bekymret.

Bekymret for, at Danmark ikke når det.

Havvind, firedobling af vedvarende energi på land, produktion af brint og fangst af CO2. Det bliver svært at komme i mål i 2030.

Langt fra KB-hallen er der ellers her i foråret 2024 foråret rapporteret om rigtig mange ansøgninger fra opstillere af vedvarende energi til kommunerne i særligt Vestjylland.

Man kunne derfor få den tanke, at kursen var sat, så målet om firedobling af vedvarende energi på land var inden for rækkevidde.

Det ser imidlertid ikke sådan ud.

Under topmødet kunne man lytte sig til tre eksempler på nye tiltag siden sidste års topmøde, som kan skabe usikkerhed, når det gælder ambitionen om firedobling af vedvarende energi på land.

Det første eksempel var diskussionerne om energifællesskaber, som var en del af EU-paneldebatten. Der er et ønske fra lokalsamfund om at blive belønnet for at bidrage til den grønne omstilling ved at undtages for el-afgift eller nettarif.

Debatterne i mørket på Green Power Denmarks topmøde afspejler den oplevelse, som lokalsamfundene i særligt det vestjyske oplever. En noget langstrakt og opslidende proces.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder Skaber Folk

Det kunne ske i lokale energifællesskaber. Energibranchen er ikke vilde med tanken. Synspunktet er, at den lovpligtige VE-bonus er udtryk for, at lokalsamfundene bliver belønnet og delvist kompenseret for deres strømudgifter.

Netsselskaberne er heller ikke så vilde med energifællesskaber. De mener, at Danmark er et stort energifællesskab.

Det er vanskeligt at finde en tarif-model for de, som vil stå udenfor det store fællesskab.

I den spritnye solcellestrategi opfordrer ministeriet til, at netselskaber, Energinet, VE-opstillere og boligforeninger udnytter mulighederne for fastlæggelse af en lokal nettarif.

Der er altså ikke skabt en model, som lokalsamfundene kan tage i brug, hvad de ellers havde set frem til. Løsningerne skal forhandles. Måske fra fællesskab til fællesskab.

Det kan tage tid.

Det andet eksempel er diskussionerne om en ny håndbog fra Århus Universitet om, hvordan man beskytter truede dyrearter. Blandt andet flagermus.

Hvis Miljøstyrelsen vælger at lave en vejledende udtalelse, der henviser til de stramninger, der foreslås i rapporten, kommer vindmøllerne ifølge opstillerne til at stå stille omkring halvdelen af tiden om sommeren.

De opstillere, som har fremsendt projektansøgninger til kommunerne, går nu i gang med at genberegne, om det kan betale sig at sætte anlæg op. Det kan komme til at sætte regeringen i en rigtig dum situation.