Debat

Dansk Affaldsforening: Mere cirkulær økonomi med kommunal genbrugsbutik

DEBAT: Det er ærgerligt, at Dansk Industri ikke er begejstret for kommunale genbrugsbutikker ved genbrugspladserne, skriver Dansk Affaldsforening. Det er nemlig et skridt imod mere cirkulær økonomi.

Det ville give mere cirkulær økonomi med genbrugsbutikker ved genbrugspladserne, skriver Dansk Affaldsforening.
Det ville give mere cirkulær økonomi med genbrugsbutikker ved genbrugspladserne, skriver Dansk Affaldsforening.
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Det har aldrig været nemmere for borgerne at aflevere ting til genbrug: loppemarkeder, genbrugsbutikker drevet af humanitære organisationer, marskandisere, antikvitetshandlere – og en myriade af digitale platforme som DBA, Trendsales, Reshopper, særlige Facebook-genbrugsgrupper og meget mere.

På trods af dette oplever de kommunale genbrugspladser hver dag, at containerne er fyldt med tøj, møbler, kaffemaskiner, golfkøller, trælister – og tusindvis af andre ting – som med blot et minimum af forberedelse kan sælges i en genbrugsbutik. I overensstemmelse med affaldshierarkiet må de kommunale affaldsselskaber ikke vende det blinde øje til, at ting, der kan genbruges, går tabt på genbrugspladsen. En af måderne, man kan løse denne opgave på, er, hvis kommuner og affaldsselskaber driver en genbrugsbutik i regi af genbrugspladsen.

Sammen om cirkulær økonomi
Det synes DI ikke om. DI synes faktisk så lidt om det, at de har klaget til Statsforvaltningen for at få sat en stopper for kommunale genbrugsbutikker. Det, synes vi, er ærgerligt, for vi mener faktisk, at vi arbejder for den samme sag: mere cirkulær økonomi. Og netop derfor inviterede vi før sommeren DI til en temadag om de fælles muligheder på området, ligesom vi sendte invitationen til en række humanitære organisationer såvel som deres fælles brancheorganisation ISOBRO.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

For vi har en stålsat ambition om at arbejde sammen med både industri, detailhandel såvel som frivillige organisationer om mere genbrug til alle.

Viden og samarbejde bringer os fremad
DI's konkrete kritik af AVV's genbrugsbyggemarked er hørt før og allerede besvaret. Og vi er ligesom andre meget optaget af at undgå miljøfremmede stoffer, som industrien hidtil har brugt i byggeriet, og som vi nu finder i affaldet.

Kun ved at tænke alle dele ind i cirklen kan vi komme i mål med en cirkulær økonomi, og vi opfordrer alle til at være med på at finde de løsninger, der bringer os fremad.

Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening

Derfor bakker vi varmt op om det netop åbnede Videnscenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald, som blandt andre Dansk Byggeri og Teknologisk Institut har sat i søen med støtte fra Miljøstyrelsen. Vi glæder os ligeledes til at se resultaterne af de mange projekter, der i øjeblikket dykker ned i problemerne. Og særligt positivt er det, at projekterne i høj grad foregår som samarbejder mellem både affaldsselskaber, kommuner, bygningsejere, entreprenører og statslige styrelser.

Kun ved at tænke alle dele ind i cirklen, kan vi komme i mål med en cirkulær økonomi, og vi opfordrer alle til at være med på at finde de løsninger, der bringer os fremad.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Hartvig Simonsen

Direktør, Amager Ressourcecenter, vicepræsident, Cewep, næstfordmand C4
cand.merc.jur. (CBS. 2003), master of coroporate communication (AAU 2010)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024