Dansk virksomhed ønsker opgør med fjernvarmen, som vi kender den: "Den etablerede energisektor er simpelthen vant til at brænde ting af"

Men vil det ikke både blive dyrere og langsommere at komme væk fra Putins gas, hvis vi skal se på nye løsninger og ikke bare køre med det, vi allerede kender?

Ikke nødvendigvis, svarer energidirektøren. Massive prisstiginger under energikrisen og ambitiøse klimamål skubber til det hele. Men et skifte væk fra afbrænding kræver, at flere kigger andre veje end de plejer.

”Jeg er helt med på, at der er krig i Europa, og dermed forsyningskrise. Men udbygningen af fjernvarmen er lige nu ikke særlig fantasifuld eller med blik for at udforske fremtidens muligheder. Man sætter måske ’bio’ foran noget, og så er det som om, det ikke er afbrænding. Men det er det jo,” siger Lars Wiggers Hyldgaard.

Hvad vil politikerne? 

Han fortæller, at særligt halmafbrænding, der er fritaget fra CO2-afgifter, fordi afbrænding af biomasse antages at være klimaneutralt, er vanskelig at konkurrere med for nye teknologier. Lige nu er det billigste for mange bare at smide mere halm i ovnen. Og eventuelt bygge endnu et halmafbrændingsanlæg.

Det er konsekvensen af de nuværende rammer, og det indretter fjernvarmeselskaberne sig ”selvfølgelig” bare efter, konstaterer vicedirektøren.

Politikerne sætter nogle skibe i søen, og de sejler lystigt derud, men man stopper ikke op og navigerer.

Lars Wiggers Hyldgaard
Vicedirektør, Heliac

Men politikerne, som vil have turbo på fjernvarmen, bør overveje, om det faktisk også er den vej, de ønsker. Og tidspunktet er ikke et minut for tidligt, for der er allerede ved at blive lagt nye fjernvarmerør ud til villavejene.

”Politikerne sætter nogle skibe i søen, og de sejler lystigt derud, men man stopper ikke op og navigerer,” siger Lars Wiggers Hyldgaard.

Stil krav ved støtte og indfør afgift 

Stod det til ham skulle målet på længere sigt være en ”askefri” varmeforsyning. Og direkte adspurgt har han også en række bud på, hvad politikerne bør gøre nu og her, der i det mindste kan få flere i varmesektoren til at tænke i de baner.

”Jeg synes, at man mangler at betinge den grønne støtte, så den trækker væk fra forbrænding, som er det store problem og bliver ved med at skabe problemer. En CO2-afgift kunne også indrettes, så den hjælper med at sparke benene væk under forbrænding og fremtvinger et skifte mod nye teknologier,” siger han.

Klimarådet og Concito har ad flere omgang langet ud efter Danmarks store forbrug af biomasse i energisektoren, og har argumenteret for en biomasseafgift. Argumentet bag er, at afbrænding af biomasse uden for regnearkenes verden reelt fører til en nettoudledning af CO2. Og som minimum en meget tidligere CO2-udledning end hvis biomassen ikke var gået op i røg.

Ifølge Energistyrelsens seneste analyse af Danmarks globale påvirkning medførte det danske forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme i 2021 i forbrugsåret en udledning på 10,6 milioner ton CO2. Efter ti år vil mængden af CO2 i atmosfæren, der er knyttet til det konkrete forbrug i 2021, være faldet til 5,8 millioner ton. 

Afgift kan få varmeregning til at stige

En afgift vil dog kunne give forbrugerne højere priser.

Ea Energianalyse har tildligere for Concito vurderet, at omkostningen ved at reducere biomasseforbruget med 40 procent i energisektoren er 1,6 milliarder kroner i perioden 2020-2040. Med 1,7 millioner fjernvarmekunder vil det bive en ekstra regning på knap 1.000 kroner per kunde i gennemsnit.