DANVA: Vores kunder kommer til at betale

Af Carl-Emil Larsen
Direktør i DANVA

I DANVA er vi glade for, at landbruget er enigt med os i, at rent vand er en af de vigtigste ressourcer i samfundet, og at vi skal søge at beskytte det. Men vi er ikke enige med viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, når han i sin replik i Altinget 13. november påstår, at landmændene kan gøde mere, uden at det vil påvirke grundvandet. For det vil det, og det problem kommer vandkunderne til at betale for.

Der kæmpes stadig med nitratproblemer
Nitrat var det første fokusområde herhjemme for vandforsyningerne i forhold til forurening af grundvandet, og som Lars Hvidtfeldt skriver, så havde vi allerede i 70’erne og 80’erne problemer med stigende nitratindhold. Men det var absolut ikke et problem, der kun hørte disse årtier til – problemet steg op igennem 90’erne, hvor et stort antal boringer og vandforsyninger lukkede.

Det var faktisk den største drivkraft til den store ændring af lovgivningen i 1998, der førte til indførelsen af indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse.

Efterhånden blev der lukket færre boringer på grund af nitrat, hvilket delvist skyldes, at ændringerne i landbruget begyndte at slå igennem og på grund af indsatsplaner.

Den væsentligste årsag var dog, at vandforsyningerne lukkede de forurenede boringer og fandt andre steder at indvinde vand, hvor nitratproblemet ikke var så stort. Der er således rigtig mange steder i Danmark, hvor en stor grundvandsressource ikke kan bruges til produktion af drikkevand på grund af nitrat. Og der er stadig mange steder i Danmark, hvor der for øjeblikket udarbejdes indsatsplaner, der skal søge at redde især mindre vandforsyninger fra nitratproblemer.

Vi kommer forhåbentlig ikke tilbage til situationen i 90’erne, men vi frygter, at vore kunder, såvel private som erhvervslivet, kommer til at betale for, at grundvandssituationen forværres mange steder.

Carl-Emil Larsen
Direktør i DANVA

Vækstplanen vil koste og forlænge nitratproblemer
I de senere år er der sket en vis forbedring af situationen i grundvandet på grund af de restriktioner, der er kommet på kvælstofforbruget, og fordi det har fremskyndet en effektivisering af landbruget, der har været til fordel for såvel landmanden som miljøet. 

Vi er fra DANVAs side klar over, at landmanden anno 2015 således er langt bedre til at udnytte husdyrgødning, og at der er udviklet mere effektive plantesorter, hvilket også har mindsket udvaskningen af nitrat til vandmiljøet. Vi har da heller ikke sagt, som fremført af Lars Hvidtfeldt, at de nye kvælstofnormer vil sætte os 25-30 år tilbage i tiden – vi har kun sagt, at dette forslag er det største tilbageslag for grundvandsbeskyttelsen i 20 år.

Vi kommer forhåbentlig ikke tilbage til situationen i 90’erne, men vi frygter, at vore kunder, såvel private som erhvervslivet, kommer til at betale for, at grundvandssituationen forværres mange steder, og at det endnu flere steder vil tage længere tid, inden grundvandet igen kan bruges til drikkevand.

Der er grund til, at DANVA er og landbruget burde være bekymrede for grundvandet i forbindelse med forslaget om mere kvælstof på markerne – i særdeleshed, når vi er enige om, at det er en af de vigtigste ressourcer i samfundet.