Deponeringsregler ind i økonomiforhandlinger

ANBEFALINGER: Nye lånepuljer til OPP og lån til energibesparende udskiftninger i ejendomme. Det er nogle af anbefalingerne til nye deponeringsregler fra en arbejdsgruppe. Anbefalingerne bliver en del af økonomiforhandlingerne.
Kasper Frandsen

Det er samlet set forslag, som forbedrer kommunernes og regionernes muligheder for at levere god og effektiv service til borgerne.

Margrethe Vestager (R)
Økonomi- og indenrigsminister
Økonomi- og Indenrigsministeriet er på baggrund af en ny rapport kommet med 11 anbefalinger til, hvordan man kan modernisere låne- og deponeringsregler for kommuner og regioner.

Der skal blandt andet være bedre muligheder for at planlægge flerårige anlægsinvesteringer, lyder det fra arbejdsgruppen bag rapporten.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er glad for anbefalingerne, som hun mener kan være med til at forenkle og forbedre vilkårene for kommuner og regioner.

"Det handler f.eks. om at forbedre mulighederne for at gennemføre investeringer, som strækker sig over flere år, og lave energibesparelser og rentable OPP-projekter. Sammen med mere frihed i administrationen på låneområdet, er det samlet set forslag, som forbedrer kommunernes og regionernes muligheder for at levere god og effektiv service til borgerne," siger ministeren i en pressemeddelelse.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024