DF: Naturen skal ikke have lov at gå sin gang

Hvor mange støtter hun har, når hun senere i dag præsenterer forslaget om fuld statslig finansiering af beskyttelsen af de danske kyster, ved Pia Adelsteen ikke.

Men det lader heller ikke til at interessere Dansk Folkepartis miljøordfører. Det vigtigste er at få en seriøs debat om, hvad hun ser som et kontinuerligt overgreb på den private ejendomsret.

“Jeg håber, at mine kolleger i Folketinget vil tage det seriøst, at der er borgere, der mister deres huse, uden at de kan få erstatning. At der er huse, der kan ikke kan forsikres, fordi de ligger for tæt på kysten. Og at folk - uanset hvor rige de er - ikke kan få lov at beskytte deres ejendom,” siger hun.

Dansk Folkeparti har stillet miljøminister Eva Kjer Hansen (V) en stribe spørgsmål om arbejdet med kystbeskyttelsen (se links i bunden af artiklen). Hvor mange penge bruges der, hvordan bruges de, og hvad er de fremadrettede planer.

Det kan godt være, at det var åndssvagt at bygge ved Lønstrup, Nakskov og Roskilde. Men det gjorde man altså i tidernes morgen, og derfor er det i dag vores opgave at beskytte det.

Pia Adelsteen
Miljøordfører, DF

Tanken er, forklarer Pia Adelsteen, at sætte fokus på det, som hun ser som et fravær af statsligt ansvar.

“Efter at kystsikringen blev flyttet fra Transportministeriet til Miljøministeriet, har det været svært at få overblik over reglerne. Må folk beskytte deres personlige ejendele eller ej? Og hvordan? Det skaber stor bekymring i de danske kommuner, at retningslinjerne ikke står klart,” siger hun.

Erfaringer fra Nordjylland skræmmer
Flere gange i interviewet med Altinget vender Pia Adelsteen, der selv bor i Mariager tæt ved Hobro, tilbage til erfaringerne fra Nordjylland. Nærmere bestemt området omkring Lønstrup - en ferieby med godt 500 indbyggere, som har fået lov at beskytte sig med hårde løsninger som skræntfodsbeskyttelse, bølgebrydere og høfder.

Problemet er bare, at det har nabobyerne ikke. Og dermed har borgerne i eksempelvis Nørlev ingen mulighed for at gardere sig imod bølgerens evige appetit.

“Grundejerne ved Nørlev Strand har gennem flere år søgt om at få lov at etablere hård beskyttelse ved deres huse. Hidtil er de blevet holdt hen med snak om, at strandfodring (fodring af kysten med sand, red.) var den eneste rigtige løsning. Men efter at 70.000 kroners fodring sidste år blev skyllet i havet på to timer, fik man endelig lov at etablere en mere permanent løsning,” siger hun og fortsætter:

“Desværre var det for sent. Fundamentet under husene er ved at skride væk, og fordi loven ikke tillader, at man redder husene med cement, skal de nu rives ned.”

Minister vil ikke ændre ved ansvarsfordeling
Historien viser ifølge Pia Adelsteen, at der er for mange eksempler på husejere, som er kommet i klemme mellem strikse ministre og træg og ufleksibel sagsbehandling. Lidt bedre er det blevet, siden Eva Kjer Hansen afløste Kirsten Brosbøl som miljøminister, men kun lidt, og som ministerens svar på DF’s spørgsmål også viser det, er der stadig stor afstand mellem de to partier.

“Danmark er et lille øsamfund omgivet af vand. Og derfor ville det kun være naturligt, hvis staten påtog sig ansvaret for at beskytte kysterne mod havet,” siger Pia Adelsteen.

DF er af samme årsag som det eneste daværende parti ikke med i aftalen fra 2006 om ansvarsfordelingen ved kystsikring. En aftale, som fastslår, at grundejerne med undtagelse af få strækninger, som historisk har vist sig at være særligt sårbare, selv har ansvaret for at beskytte deres ejendom. Og at kommunen - i det omfang, at den ønsker det - kan vælge at bidrage til finansieringen.

Et princip, som ministeren ikke ønsker at afvige fra.

”Det grundlæggende princip for kystbeskyttelsesindsatsen baseret på kystbeskyttelsesloven er, at grundejeren har det beslutningsmæssige og økonomiske ansvar for at beskytte sin ejendom mod havet,” skriver hun i et skriftligt svar og fortsætter:

“Jeg anerkender den bekymring, borgere tæt ved kysten kan have for deres ejendomme og jeg lægger stor vægt på, at borgerne får en god behandling, når de er i kontakt med ministeriet. Jeg har samtidig et ønske om, at der skal være en bedre dialog om og forståelse omkring kystbeskyttelse og jeg tog derfor initiativ til, at der i november 2015 blev afholdt et åbent møde i Aalborg om kystbeskyttelse, hvor der også var stor tilslutning.”

Kystanalyse kommer i første kvartal
Og så nævner Eva Kjer Hansen, at den kystanalyse, som Kirsten Brosbøl satte i gang, og som skulle være kommet i 2015, præsenteres i første kvartal af 2016.

Det svar tilfredsstiller dog ikke Pia Adelsteen.

“Jeg ved godt, at man politisk afventer rapporten, som skulle være på vej. Men det kan ikke passe, at den politiske debat skal sættes på pause, hver gang der er bestilt en rapport et sted i systemet,” siger hun.

Hvad håber du at kunne få ud af forespørgslen senere i dag. Det er jo næppe realistiske, at regeringen foreslår at ændre ansvarsmodellen?

“Jeg håber, at man kunne overveje at genoptage det forsøg med drænrør, som Skagen Innovation Center lavede ved Hvide Sande fra 2005 til 2008. Jeg ved godt, at drænrørene efterfølgende er blevet genstand for en lang teknisk fejde, som jeg ikke skal gøre mig klog på. Jeg efterlyser bare, at man laver et nyt forsøg.”

Nye forsøg med drænrør
En evaluering viste, at rørene ikke havde den ønskede effekt. Mens andre hævdede, at det havde det. Hvad Pia Adelsteens eget ståsted angår, tager hun udgangspunkt i en strandtur i Søndervig.

“Rørene i Søndervig blev aldrig pillet op. Og i 2014 blev stranden kåret som Danmarks flotteste. Det skulle være mærkeligt, hvis det var helt tilfældigt. Jeg har selv besøgt flere strande med rør, som er i fin stand, så jeg kan ikke lade være med at have et indtryk af, at modstanden mod drænrørene er blevet principiel,” siger hun.

Hun mener, at et nyt forsøg ville kunne finansieres med cirka 10 millioner kroner. Men at dømme på minister Eva Kjer Hansens skriftlige svar til Pia Adelsteen, at der ikke meget, der tyder på en ny forsøgsordning.

“Jeg ønsker, at meningsudvekslinger om kystbeskyttelsesmetoderne foregår på et sagligt og evidensbaseret grundlag. Det, som betyder noget for mig, er at der er evidens for de kystbeskyttelsesmetoder, som vi bruger, så vi har en sikkerhed for, at kystbeskyttelsesindsatsen kommer borgerne til gavn,” skriver hun.

Havets appetit skal stoppes
Men spørgsmålet er vel også, hvorvidt det i sidste ende er statens ansvar at beskytte borgerne mod havet. Man kunne også indvende, at fejlen består i, at man har bygget på strækninger, hvor der ikke burde være bygget, og at tiden nu er inde til at lære af de fejltagelser?

“Jeg har ikke nogen illusion om, at vi skal miste hele byer, som man på sigt kan risikere det. Desuden er der også stor forskel på, hvad der er tilladt rundt i landet. En by som København kan eksempelvis gøre, hvad den ønsker, mens borgerne langs vestkysten har fået opstillet langt skrappere regler,” siger hun og fortsætter:

“Jeg mener ikke, at argumentet om, at naturen skal have lov at gå sin gang, holder. Danmark er et lille land, og hvis vi kun skulle kunne bygge midt inde i landet, er der ikke meget plads tilbage. Det kan godt være, at det var åndssvagt at bygge ved Lønstrup, Nakskov og Roskilde. Men det gjorde man altså i tidernes morgen, og derfor er det i dag vores opgave at beskytte det.”

Forespørgsel F 9 til miljøminister Eva Kjer Hansen af Pia Adelsteen og René Christensen om kystsikring finder sted torsdag 28. januar klokken 13. Eventuel afstemning udsættes til tirsdag 2. februar.